Afrikansk elefant

Elefantens snabel kan blive over to meter lang og er en forlænget næse og overlæbe. En snabel består af omkring 150.000 muskler, og der er ingen knogler i den. Snablen har mange forskellige funktioner: Til at tage føde med, som et våben, som snorkel, til at trompetere med, til støvbadning og at drikke med. Der kan være op til 10 liter vand i snablen, som elefanten efterfølgende puster ind i munden.
Den afrikanske elefant kendes blandt andet på at den har to »fingre« i spidsen af snablen, hvor den indiske elefant har én.

En elefants ører fungerer som elefantens »køleanlæg«. Det varme blod fra elefantens krop løber ud i den tynde hud i ørerne, hvor blodet afkøles af luften og løber derefter tilbage i kroppen.
Ørerne på den afrikanske elefant er meget store (ca. 2 meter lange og 1,5 meter brede på en voksen elefant) og ligner Afrika i formen; den indiske elefant har »små« ører, og dens ører ligner formen på Indien.

Elefanten går på tæerne, da den under hælen har en pude, der består af elastisk bindevæv og som fordeler vægten på en stor flade. Fodens opbygning minder om sportssko med indbyggede luftlommer i sålen. På den måde kan elefanten bevæge sig meget adræt på såvel flade som klippefyldte områder.

Elefanter lever sammen i familiegrupper. Gamle hanner lever alene, mens yngre hanner kan danne ungkarleflokke. Elefanten bruger en dyb brummen til almindelig kommunikation – såkaldte subsoniske lyde fra 10 Hz og opefter. Når en elefant udstøder høje trompetlyde med snablen, er det et tegn på at den er vred.

Elefanten tilhører »tykhuderne«, sammen med næsehornet og flodhesten. Elefantens hud er op til 2,5 cm tyk.

• Udbredelse: Størstedelen af Afrika, syd for Sahara
• Bestand: I kraftig tilbagegang. For 100 år siden var der 10 millioner afrikanske elefanter. I 2016 var der cirka 350.000 tilbage.
• Vægt: Han: 6-7 ton. Hun: Op til 4,5 ton
• Skulderhøjde: Han: 3-3,5 meter. Hun: Noget mindre
• Kropslængde: 4-5 meter
• Halelængde: 1-1,5 meter
• Parringstid: Året rundt
• Drægtighed: 22 måneder
• Antal unger: 1
• Føde: Græs, frugter, bark, grene og kviste
• Zoo-menu: Dagligt cirka 150 kilo bestående af hø, friske grene, kraftfoder og frugt. Herudover mineraler og salte. De drikker ca. 100 liter vand dagligt.
• Levealder: 50-70 år

Krybskytter er elefantens værste fjende

Antallet af elefanter i Afrika falder dramatisk. I løbet af de sidste 100 år har verden mistet omkring 90% af elefantbestanden. Krybskytter udgør en stor trussel mod elefanterne, og krybskytteri og handel med truede dyrearter er en af verdens største illegale økonomier. Især i Asien er der et gigantisk marked, hvor de eksotiske dyr kan indbringe mere end guld og diamanter. Dyrene sælges som eksklusive fødevarer, som ingredienser til den traditionelle medicinindustri, og effekter som for eksempel elefanters stødtænder forarbejdes til eftertragtede pyntegenstande. Der sker samtidig en indskrænkning og opdeling af dyrenes leveområder, så flokkene bliver trængt sammen på mindre områder, og derfor er det kun blevet nemmere for krybskytterne at finde elefanterne.

Naturbevarelse gennem internationalt samarbejde

Aalborg Zoos mission er at bidrage til naturbevarelse både nationalt og internationalt, og som en del af havens naturbevaringsstrategi er vi gået aktivt ind i kampen mod krybskytteri. Siden 2009 har haven samarbejdet med naturbevaringsprojektet Transfrontier Africa og har fra 2012 været hovedsponsor for det succesfulde og prisvindende projekt Black Mambas APU, der bekæmper krybskytteri i Sydafrika. Enheden patruljerer dagligt i et 500 km2 stort område i Balule Nature Reserve i Kruger Nationalpark, hvor de opsporer krybskytternes lejre og fælder, og deres tilstedeværelse har haft en helt afgørende forskel. Allerede i de to første år nedbragte Black Mambas krybskytteriet i deres område med 76%.

En ny kvindelig tilgang

Traditionelt har man bekæmpet krybskytteri hårdt mod hårdt med våben og trussel om straf. Men indsatsen virkede ikke tilstrækkeligt, så der var brug for nytænkning, og det er Black Mambas et enestående eksempel på. De angriber krybskytteproblematikken radikalt anderledes end tidligere. Og så er de verdens første og eneste enhed, der består udelukkende af kvinder, og det er der en god pointe i.

En del af forklaringen på Black Mambas succes er, at man fokuserer indsatsen på oplysning og uddannelse i lokalområdet i stedet for kun at bekæmpe krybskytterne med krudt og kugler. Muligheden for at tjene meget store penge meget hurtigt er en enorm fristelse i et samfund præget af arbejdsløshed og fattigdom, og derfor er en holdningsændring i lokalbefolkningen et vigtigt våben. Og her gør kvinderne en væsentlig forskel. De har kulturelt set en langt større troværdighed end mændene, og de lader sig ikke bestikke.

Kvinderne føler en større grad af ansvar og omsorg for dyrene, de har mere hjerte og kærlighed med i arbejdet og motiveres i højre grad af følelser for dyrene og naturen fremfor økonomi. De er dermed langt mindre tilbøjelige til at blive ofre for korruption og fristelserne fra de mange penge, der er i krybskytteri.

En stor og meget vigtig del af Black Mambas aktiviteter er undervisningsprogrammet Bush Babies. På 10 skoler i området omkring Kruger Nationalpark undervises eleverne ugentligt i naturbevarelse og de vilde dyrs betydning. Målet er, at man gennem børnene uddanner lokalsamfundet og giver de kommende generationer en større viden og forståelse for værdien i naturbevarelse og bæredygtige løsninger.  

Hvorfor har vi brug for elefanter?

Selvom mange andre og mindre kendte arter er mindst lige så hårdt presset, har man i Aalborg Zoo især fokus på at bekæmpe krybskytteri mod elefanter, for der er gode grunde til at gøre en særlig indsats for at bevare de store dyr.

Elefanter er nemlig helt afgørende for, at savannens økosystem fungerer. De graver vandhuller og vælter træer og skaber derved levesteder for mange andre arter. Hvert dyr indtager hver dag mellem 150 og 300 kilo af savannens græs, grene og blade og derved åbner de landskaberne og rydder op på savannen. Samtidig er deres afføring vigtig gødning for planter og næringskilde for biller, fugle og aber.

I en lang fødekæde, hvor hvert dyr har sin unikke plads og funktion, indtager elefanterne således en nøglefunktion. Uden elefanterne ville savannen gro til og blive til skov. Her ville træerne tage lyset og vandet fra græsserne og de mindre planter, som de planteædende dyr lever af. De store flokke af gnuer, bøfler og zebraer ville forsvinde, og dermed ville også rovdyrene miste deres fødegrundlag.