Købsbetingelser

Online billetter

Du skal være minimum 18 år for at købe billetter online. Online-billetter refunderes ikke.

Online-billetter
Online-billetter er gyldige til entré i Aalborg Zoo, som angivet på billetten, på en valgfri åbningsdag i et år fra købsdatoen. Billetter til særarrangementer og ture bag kulisserne skal anvendes som angivet på billetten og kan ikke ombyttes. 
Se åbningstider her og vær opmærksom på eventuelle lukkedage.

Det understreges, at online-billetter, der ikke er anvendt inden udløbsdatoen, bortfalder uden yderligere kompensation.

Du modtager online-billetten som pdf-fil på e-mail. Du kan printe billetten hjemmefra og aflevere den ved billetlugen, eller du kan vise billetten som pdf-fil på din smartphone/tablet ved billetlugen.

Vær opmærksom på at hver billet har en unik stregkode. Når den er scannet ind ved billetlugen i Aalborg Zoo, kan den ikke bruges igen. Du har selv ansvaret for eventuelt misbrug af din online-billet, så pas på den indtil du kommer til Aalborg Zoo.

Aalborg Zoo påtager sig ikke ansvaret for printfejl eller efterfølgende prisændringer.
Online-billetter kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagnetilbud.  

Levering af online-billetter
Når du har gennemført din betaling, bliver online-billetten inden for ca. 10 minutter sendt til den oplyste e-mailadresse.

Aalborg Zoo påtager sig ikke ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer, kundens eget spamfilter eller forkert oplyst e-mailadresse. 

Betaling og sikkerhed
Alle priser er oplyst i danske kroner inkl. moms samt alle afgifter medmindre andet er oplyst.

Kreditkorttransaktioner sker på en separat sikret server med fuld kryptering af alle kreditkortoplysninger. Aalborg Zoo samarbejder med Adyen for at opretholde en sikker betalingsløsning. Denne løsning opfylder alle PBS’ krav til sikre betalingsløsninger. Dine kreditkortoplysninger vil ikke blive gjort tilgængelige for andre virksomheder eller organisationer.

Vi placerer en ”cookie” på din computer, så browseren kan genkende dine oplysninger ved næste besøg i vores onlinebutik. Denne ”cookie” bruges også til at følge din indkøbskurv og til statistiske formål.  

Gebyr
Aalborg Zoo betaler et gebyr til kortindløser for at formidle transaktionen. Ved køb af online-billetter viderefakturerer Aalborg Zoo ikke dette gebyr.

Fortrydelsesret
I henhold til ”lov om visse forbrugsaftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a” er billetter købt online ikke omfattet af fortrydelsesretten og refunderes derfor ikke.

Registrering af oplysninger
Aalborg Zoo registrerer dit navn, din adresse, din e-mail samt andre oplysninger afgivet i forbindelse med købet i sit kundekartotek. Oplysningerne videregives ikke, men Aalborg Zoo beholder registreringen i 5 år.

 

Ofte stillede spørgsmål

Jeg modtager ikke en mail fra jer
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Aalborg Zoo inden for ca. 10 minutter, så tjek dit spamfilter eller mappen ”uønsket e-mail”. Findes mailen stadig ikke, så kontakt os.

Jeg er kommet til at slette min e-mail med billetterne
Hvis du er kommet til at slette e-mailen, så kontakt os, og vi genfremsender e-mailen.

Jeg har tabt mine billetter
Hvis du har tabt dine billetter, kan vi genfremsende e-mailen til dig. Vi gør opmærksom på at billetter kun kan bruges én gang, og at en anden eventuelt kan have brugt dem. Aalborg Zoo er ikke ansvarlig for misbrug af tabte billetter, og det kan betyde, at dine billetter er gået tabt.

Kontakt os
Eventuelle spørgsmål til din ordre kan sendes til:
E-mail: info@aalborgzoo.dk
Tlf.: +45 96 31 29 29

Oplys om muligt dit ordrenummer

Du handler med
Aalborg Zoo, Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg, info@aalborgzoo.dk 
Tlf.: +45 96 31 29 29, CVR.: 46983254

Årskort

Rabataftaler kan ikke kombineres. Fribilletter kan ikke benyttes til tilbud om at refundere dagens billet i forbindelse med køb af årskort. Forsolgte billetter kan efter specielle regler refunderes med et af Aalborg Zoos fastlagt beløb i forbindelse med køb af årskort. Ingen former for billetter kan ombyttes til kontanter.

Ved køb af årskort til Aalborg Zoo accepterer du følgende betingelser, som bør læses grundigt inden køb.

Der findes 3 typer årskort: Årskort Voksen, Årskort Barn (3-11 år), samt årskort til studerende. Børn må ikke være fyldt 12 år på tidspunktet, hvor et Årskort Barn udstedes. Det er køberen af et givent årskort, der skal dokumentere alder på købstidspunktet.

Årskortet er strengt personligt og det må kun bruges af den person, det er udstedt til (årskortholderen). Årskortholderen har ansvaret for, at årskortet ikke  bliver brugt af andre. Bruger andre dit årskort, medfører det, at kortet bliver  inddraget og annulleret. Man får ikke årskortet tilbage ved inddragelse, og man får hverken helt eller delvist penge tilbage, hvis der sker inddragelse af årskortet.

Når et årskort bliver taget i brug, tager Aalborg Zoo et billede af årskortholderen. Dette billede bliver gemt elektronisk og bliver ved besøg i Aalborg Zoo vist på en skærm, der er synlig for kontrolløren ved indgangen. Kontrolløren kan forlange at se anden gyldig legitimation.

Gyldighed
Årskortet gælder ét år frem fra den dato, hvor kortet købes. Medlemskabet
ophører automatisk herefter, hvis man ikke fornyer årskortet. 

Du kan tilmelde dig automatisk fornyelse inden kortet udløber. Dermed opnår du to ekstra måneders gyldighed. Kortet fornyes således automatisk for hver 14 måneder. Automatisk fornyelse kræver, at du tilknytter et betalingskort til din konto. Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Medlemskabet er bindende og kan ikke refunderes i gyldighedsperioden.

Årskortholderen har fri adgang til Aalborg Zoo mod forevisning af gyldigt
årskort, og man har adgang til andre attraktioner som beskrevet under Årskortfordele mod forevisning af gyldigt årskort. Har man ikke sit gyldige årskort med, skal man betale normal entré, som ikke bliver refunderet.

Mistet kort
Mistes årskortet, skal man straks kontakte Aalborg Zoo, så årskortet kan blive spærret. Bliver et mistet årskort, uden at der er bestilt spærring, benyttet af en anden person end årskortholderen, anser Aalborg Zoo det for at være misbrug, og årskortet vil blive inddraget. Inddragne årskort bliver ikke leveret tilbage, og de bliver hverken helt eller delvist refunderet.

Overdragelse
Hvis der er udstedt to medlemskaber i samme navn, kan det ene medlemskab blive refunderet, hvis det pågældende årskort ikke allerede er benyttet. Et  medlemskab kan ikke overdrages til andre – dog kan medlemskabet ved dødsfald overdrages mod et gebyr på 50,- kr.
Gave- og erhvervsmedlemskaber refunderes ikke.

Fortrydelsesret
Køb af årskort er ikke omfattet af fortrydelsesretten jf. Forbrugeraftalelovens §18 stk. 2 og refunderes derfor ikke.

Vær opmærksom på, at du ved køb af årskort accepterer vores Behandling af persondata for årskortholdere i Aalborg Zoo.

Kontakt os
Eventuelle spørgsmål vedrørende dit årskort kan sendes til:
E-mail: info@aalborgzoo.dk
Tlf.: +45 96 31 29 29

Oplys om muligt dit ordrenummer og/eller årskortnummer