Rød panda

Den røde panda tilhører halvbjørnene ligesom vaskebjørn og næsebjørn, og den kaldes også for lille panda, eller kattebjørn. Dens videnskabelige navn Ailurus fulgens, betyder noget i retning af “ildfarvet kat” eller “skinnende kat”.

Den blev først opdaget i 1825 og var de næste 50 år, den eneste panda man kendte til i den vestlige verden.

Den røde panda har, ligesom den store panda, en ekstra finger – der i virkeligheden er en specialiseret håndledsknogle. Den bruges som ekstra tommelfinger og gør det lettere at gribe om bambusstråene.

Den røde panda er natteaktiv og bruger derfor det meste af dagen på at ligge og hvile sig. Den er smidig og meget dygtig til at klatre. Når den klatrer, bruger den halen som balancestang, og når den springer fra gren til gren, kan den springe op mod 1,5 meter.

• Udbredelse: Bambusskovene i Himalayabjergene i mellem 2200 og 4800 meters højde - Bhutan, Kina, Indien, Den Demokratiske Folkerepublik Laos, Myanmar og Nepal
• Bestand: Stærkt truet på grand af ødelæggelse af bambusskovene
• Vægt: 4-6 kilo. Hanner lidt større end hunner
• Kropslængde: 50-60 centimeter
• Halelængde: Cirka 30-60 centimeter
• Kønsmoden: Fra 18–månedersalderen
• Drægtighed: 112-158 dage. Parringstid sandsynligvis fra maj til juli
• Antal unger: 1-4
• Føde: Mest bambus, men også bær, svampe, bark og græs, samt små pattedyr, fugle, æg og insekter
• Levealder: Cirka 15 år

Fra parring til ungernes uafhængighed

Pandaer lever normalt alene, hvilket vil sige, at han og hun holder sig hver for sig. I parringsperioden finder han og hun sammen, men når der er unger, holder hannen sig helt for sig selv. 

De røde pandaer parrer sig som regel i løbet af januar og føder ungerne i juni-juli måned. Deres drægtighed kan variere mellem 90-150 dage, også kaldet forskudt drægtighed. Det vil sige, at uanset hvornår hunnen bliver parret, så kan hun udsætte udviklingen af fostret, så ungerne altid bliver født på det mest gunstige tidspunkt.

I de første levemåneder opholder ungerne sig i en hule. Hunnen forer hulen lidt med blade og grene, og hun sørger for at fjerne ungernes afføring, så lugten ikke tiltrækker rovdyr. Hunnen vil gerne flytte sine unger til en ny hule jævnligt, for at skjule dem for eventuelle fjender.

Ungerne bliver omkring januar vænnet fra moderen, idet moderen i denne periode igen begynder at blive klar til at blive parret. I parringsperiode opholder både hannen og hunnen sig ofte sammen i en hule om natten, og så er det tid for ungerne at flytte ud.

Specialbygget til bambus

Den røde panda er ikke, som mange tror, i familie med den store panda. Stor panda hører til bjørnefamilien, mens den røde panda er en halvbjørn og for eksempel i familie med næsebjørne. Den store panda er vegetar og lever udelukkende af bambus, men den røde panda er faktisk altædende. Den kan godt finde på at æde små pattedyr, æg og fugleunger og bær og nødder, men i naturen er bambus dens primære føde. Og pandaerne er specialdesignet til at æde bambus, for de har en ekstra lille tommelfinger, så de kan gribe om bambusstænglerne. Pandaer er temmelig kræsne med deres bambus. Hvis det er er den mindste smule tørt eller bøjet i bladene, så vil de ikke æde det.