Gylden løvetamarin

Gylden løvetamarin

Den gyldne løvetamarin kaldes også for gylden egernabe eller løveabe.

Den lever i familiegrupper og er meget selskabelig indenfor familiegruppen. Den er meget aggressiv overfor fremmede. Individerne i gruppen udfører pelspleje og renser endda også hinandens tænder. Alt sammen er medvirkende til at styrke sammenholdet i gruppen. Den gyldne løvetamarin holder til oppe i trækronerne i mindst 30 meters højde, hvor den bruger 30-40 procent af sin vågne tid på at lede efter føde.

Da den er følsom overfor direkte sollys, kravler den ofte lidt længere ned i træerne midt på dagen, hvor solen er stærkest.

Den gyldne løvetamarin trives ikke særligt godt i skovområder, som har været forstyrret af mennesker. Man har beregnet, at der kun er 2-3 procent af dens oprindelige levesteder tilbage

Det er i de senere år lykkedes at få den gyldne løvetamarin til at yngle i fangenskab i zoologiske haver over hele verden. Zoologiske haver har genudsat mere end 50 gyldne løvetamariner i regnskoven i Brasilien.

  • Udbredelse: Findes kun i et regnskovsområde i det sydøstlige Brasilien
  • Bestand: Stærkt truet. Der er kun 300-400 individer tilbage i naturen. Dette gør den til et af de mest truede pattedyr, der findes i dag. Det store problem for den gyldne løvetamarin er, at dens levesteder forsvinder
  • Vægt: 600-700 gram
  • Kropslængde: 35-40 centimeter
  • Halelængde: 32-37 centimeter
  • Kønsmoden: Efter cirka 15 måneder
  • Drægtighed: 5 måneder
  • Antal unger: 1-3, normalt 2
  • Føde: Søger føde i trætoppene og æder frugt, blomster, harpiks samt saft og nektar fra blomsterne. Desuden æder den snegle, insekter, padder og fugleæg
  • Levealder: 10-15 år i fangenskab