Californisk søløve

Californisk søløve

Den californiske søløve kan opnå en hastighed på 40 km/t, hvilket er hurtigere end nogen anden søløveart.
Når søløven svømmer, bruger den forlufferne til at skaffe sig fremdrift og baglufferne til at styre med. Sæler gør det modsat.

Søløver hører til øresælsfamilien, som omfatter 14 arter. Søløven hører ligeledes til vandrovdyrene og deres tandsæt viser deres slægtskab med de landlevende rovdyr. Søløvens forfader har levet oppe på land, men igennem evolutionen er søløven vendt tilbage til havet.
Søløvens kindtænder er spidstakkede og beregnet til at fastholde byttet, før det sluges. Søløvens varbørster - følehår på snuden - bruges til at registrere fisk, som svømmer foran søløven.
Søløven er i stand til at drikke havvand. For at fjerne de optagne salte, er søløvens nyrer større end de landlevende rovdyr.


Søløvens øjne er skabt til det mørke vand. De store øjne bevirker, at søløven kan se i klart vand, og linsen i øjet er kuglerund og kraftigt lysbrydende ligesom hos fiskene. Over vandoverfladen ser søløven dårligst.

Californiske søløver er sociale dyr, der lever i grupper. De er kendte for deres intelligens, legesyghed og støjende ”gøen”


Spækhuggere, hajer og mennesker, er søløvens fjender. Mange søløver drukner i fiskenet.

  • Udbredelse: USAs vestkyst. Der lever også en underart på Galapagos-øerne
  • Bestand: Ikke truet
  • Vægt: Hanner: 150-300 kilo. Hunner: 50-90 kilo
  • Kropslængde: Hanner op til 2,2 meter, hunner op til 1,8 meter
  • Parringstid: Forår
  • Kønsmoden: Hanner: femårsalderen. Hunner: treårsalderen
  • Drægtighed: 11-12 måneder
  • Antal unger: 1
  • Føde: Fisk, blæksprutter
  • Levealder: 20-25 år

Læs videre og lær søløven endnu bedre at kende

Ingen fisk er gratis

Det ligner sjov og ballade når dyrepasserne træner med søløverne i zoologisk have, men det er faktisk seriøst arbejde og helt afgørende for dyrenes trivsel.

For mange gæster i zoologisk have er søløvefodringen, hvor de adrætte dyr udfører akrobatiske øvelser på kommando fra dyrepasserne, et af højdepunkterne. Men selvom det er både underholdende og fascinerende for publikum at opleve, så laves øvelserne først og fremmest for dyrenes skyld.

I naturen bruger søløver rigtig mange timer hver dag på at søge fisk, finde overnatningssteder og sørge for ikke at blive fanget af spækhuggere, hvidhajer eller andre rovdyr. Søløver i zoologisk have lever derimod et langt mere fredeligt og forkælet liv, hvor føden bliver serveret hver dag og ingen fjender truer dem. Derfor skal de udfordres og aktiveres på andre måder, og derfor træner dyrepasserne med dem flere gange om dagen hver eneste dag.

Øvelserne, som søløverne lærer, har flere formål. De stimulerer dyrene og holder dem både fysisk og mentalt sunde, og dyrepasserne sørger for at udvide øvelserne og tilføje nye, så søløverne hele tiden udfordres i et passende tempo.

Mange af øvelserne laves for at dyrepasseren kan lave daglige sundhedstjek på søløverne. Dyrene lærer blandt andet at blive rørt ved, de får lufferne undersøgt, og de lærer at åbne munden, så tænderne kan undersøges.

Fejl bliver ikke straffet

Når søløverne trænes sker det efter et princip som kaldes ”positiv forstærkning”. Til forskel fra tidligere tider, hvor dyr ofte blev trænet med straf og frygt, arbejder man i dag udelukkende med belønning. Med denne metode belønnes dyrene, hver gang de viser den adfærd man ønsker, mens forkert adfærd eller ”fejl” blot ignoreres og ikke udløser belønning.