Få her svar på ofte stillede spørgsmål. Kan du ikke finde de svar du søger, er du velkommen til at kontakte os på info@aalborgzoo.dk
Få her svar på ofte stillede spørgsmål. Kan du ikke finde de svar du søger, er du velkommen til at kontakte os på info@aalborgzoo.dk
Informationer om billetkøb og årskort
Billetter
Kan jeg købe billetter online?
Ja det kan du, og de kan købes her.
Hvorfor har vi ikke modtaget vores billetter?
Når du køber en billet på webshoppen, kan der gå op til 10 minutter før de bliver tilsendt. Går der længere tid end dette kan der være sket en fejl, og du bedes derfor kontakte kontoret på telefon 9631 2929
Jeg har købt billet på nettet, skal jeg printe den inden jeg kommer?
Nej, du behøver ikke at printe billetten, hvis du kan fremvise billet med stregkode på din telefon. Hjælp os ved indgangen ved at have din billet klar, inden du kommer frem til kassen.
Årskort
Få svar på ofte stillede spørgsmål om køb og fornyelse af årskort her
Rabat
Er der pensionistrabat i Aalborg Zoo?
Nej, der er ikke pensionistrabat i Aalborg Zoo. Der er ej heller rabat ved medlemskab i Ældresagen.
Er der studierabat i Aalborg Zoo?
Ja, der er studierabat i Aalborg Zoo ved fremvisning af gyldigt studiekort.
Medbragt mad og havens restauranter.
Må man grille i Zoo?
Ja, i grillhytten ved legepladsen kan du grille din medbragte mad. Det er ikke tilladt at medbringe egen grill i Zoo.
Hvornår er grillerne tændte?
Grillerne er tændt fra 26. marts til og med efterårsferien.
Må jeg tage mad med hjemmefra i Zoo?
Du er meget velkommen til selv at tage mad med i Zoo. Vi har borde og bænke og overdækkede spisepladser flere steder i haven.
Kan jeg købe glutenfri og vegetarisk mad i Zoo?
Ja, du kan købe glutenfri, vegetarisk og vegansk mad på Skovbakken.
Hvornår holder restauranterne og butikkerne i haven åbent?
I Aalborg Zoo finder du flere forskellige spisesteder og butikker. Vi har Zooshoppen, Den Søde Tand, Orangutangshoppen, Restaurant Skovbakken, Butterfly Café, Legepladskiosken, Casa Familia, Penny Lane i Orangeriet og pølsevognen. Det er ikke givet at alle stederne holder åbent alle dage og hele dagen samtidig, men du kan være sikker på, at det altid vil være muligt at få noget at spise i Zoo.
Parkeringsmuligheder ved Aalborg Zoo
Hvor kan jeg parkere når jeg skal besøge Aalborg Zoo?
Kommer du til Zoo fra Hobrovej, kan du fortsætte forbi hovedindgangen, hvortil der findes en del parkeringspladser. Her kan du parkere gratis i op til 5 timer. HUSK P-SKIVE
Hvis du er i bil, kan du på din GPS indtaste ”Aalborg Zoo” eller vores adresse ”Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg”.
Ankommer du til byen med tog eller bus, kan du via rejseplanen tjekke køreplanen for alle busser, der kører til Aalborg Zoo. Hold øje med bybusserne nummer 1 og nummer 11, som stopper cirka 500 meter fra indgangen.
Er du på gåben eller cykel tager det mindre end en halv time at komme i Zoo med afgang fra centrum.
Informationer om Aalborgs Zoos handicapforhold
Er Aalborg Zoo handicapvenlig?
Aalborg Zoo er tilmeldt mærkeordningen God Adgang, og vi har gjort meget ud af at gøre haven nem at færdes i for både småbørn, ældre og handicappede.
Der er handicapparkering ved hovedindgangen. Handicaptoiletter findes ved hovedindgangen og flere steder rundt i haven
Gæster med funktionsnedsættelse er velkomne i egen elektrisk eller manuel kørestol. Du kan også låne en manuel kørestol gratis, hvis du henvender dig til personalet ved indgangen
Førerhunde, og hunde generelt, er meget velkommen i Aalborg Zoo.
Kan jeg bruge mit ledsagerkort i Aalborg Zoo?
Ja, du kan godt bruge dit ledsagerkort til entré i haven. Hvis du har ledsagerkort, har din hjælper gratis adgang.
Kan man reservere en kørestol inden ankomst?
Nej, du henvender dig i butikken ved ankomst, hvis du har brug for en kørestol. Det er gratis at låne en kørestol i Aalborg Zoo.
Informationer om faciliteter for babyer i Aalborg Zoo
Må jeg amme i Zoo?
Ja, du må meget gerne amme dit barn i Aalborg Zoo. Du kan amme og pusle i rolige omgivelser i ammerummet i Formidlingshuset ved den afrikanske landsby.
Kan jeg varme flaske til mit barn?
Ja, du kan sagtens varme flaske og babymad i Zoo. Du finder mikroovne til dette i Formidlingshuset ved den afrikanske landsby.
Kan jeg købe bleer?
Nej, du kan desværre ikke købe bleer hos os. Sørg derfor for at have medbragt bleer hjemmefra når du besøger os.
Leje af trækvogne
Er det muligt at leje en trækvogn og bagageboks?
Du kan leje en trækvogn for 40 kr. i Zooshoppen. Depositum udgøres af 100 kr., som du får tilbagebetalt når vognen afleveres efter brug. Vi har ikke bagagebokse tilgængelige i Zoo, og anbefaler derfor at du ikke medbringer ting og tasker, som du ikke skal bruge under besøg. Under særlige omstændigheder finder vi selvfølgelig en løsning.
Glemte personlige egendele i haven.
Jeg har glemt noget i Zoo, hvad gør jeg?
Hvis du har glemt personlige ejendele i haven, kan du henvende dig i Zooshoppen, på mail (info@aalborgzoo.dk) eller på telefon 96312929. Som udgangspunkt bliver alle glemte sager indleveret i Zooshoppen, hvor vi har en såkaldt ”glemmekasse”.
Se kort over haven og placering af rygeområder
Hunden med på udflugt til Aalborg Zoo
Må jeg tage min hund med i Aalborg Zoo?
Ja, din hund er mere end velkommen i Zoo. Hunden skal være i snor, og må ikke komme ind på området med geder, kænguruer og lemurer, da dyrene befærder sig på fri fod her.