Stor myresluger

Stor myresluger

Den store myresluger tilhører nogle primitive pattedyr, som kaldes gumlere. Af andre gumlere findes kun dovendyr og bæltedyr.

Dens tunge kan blive 60 centimeter lang og er forsynet med et klæbrigt spytlag samt små modhager. Når først myrer eller termitter hænger fast på tungen, er det meget vanskeligt for dem at slippe væk.

Lugtesansen er 40 gange så god som menneskets, og dens kropstemperatur ligger mellem 32,5 og 35 grader celsius. Det betyder, at den kan klare sig med føde med et meget lavt kalorieindhold.

Den store myresluger lever alene og er kun sammen med andre, når han og hun mødes for at parre sig. Myreslugeren er nat- og skumringsaktiv, men sover trods det op til 15 timer i døgnet.

  • Udbredelse: Tropisk regnskov og græsland i Syd - og Mellemamerika
  • Bestand: Meget truet.
  • Vægt: 20-40 kilo. Hannen er noget tungere end hunnen
  • Kropslængde: 100-120 centimeter
  • Halelængde: 70-90 centimeter
  • Parringstid: Marts til maj
  • Kønsmoden: Fra 2-3-årsalderen
  • Drægtighed: 180-190 dage
  • Rugeperiode: Føder 1 unge, som dier i cirka 6 måneder. Indtil ungen er et år gammel, bærer moderen den rundt på ryggen
  • Føde: Myrer, termitter og billelarver. Æder hvad der svarer til cirka 30.000 store myrer hver dag.
  • Zoo-menu: Banan, appelsinsaft, kattemad, oksekød, hundemad, Paraghurt, egebark, mælkepulver, friske æg.
  • Levealder: I fangenskab op til 26 år. Ukendt i naturen