Sabeloryx

Sabeloryx

Sableoryx er den mindste af oryxantiloperne, der også indbefatter gemsbok og arabisk oryx.

Sabeloryx er længe blevet jaget på grund af sin smukke pels og de lange horn, som er eftertragtede jagttrofæer, og har været udryddet i naturen. Aalborg Zoo har derfor bidraget med dyr til langsigtede genudsættelsesprogrammer, der nu har resulteret i en levedygtig bestand i Tchad. 

Udover mennesket er dyrets værste fjender løver og geparder, mens kalvene oftest angribes af mindre rovdyr som sjakaler og hyæner.

Næringsindholdet i de planter antilope-dyret æder, er meget lavt, og den må derfor bruge det meste af dagen på at lede efter føde.

Sabeloryxen færdes i grupper, der varierer i antal fra ganske få og helt op til 50 individer. Grupperne opsøger steder, hvor der falder regn og har en utrolig evne til at lokalisere regnfald. En gruppe kan gå over 90 kilometer for at finde vand.

Sabeloryx-flokken føres normalt an af en af hunnerne, mens den dominerende han holder sig bagest i flokken. Hvis hunnen mister retningen i sin søgen efter vand, går hannen frem og leder flokken på rette vej igen.

  • Udbredelse: Sabeloryxen lever kun i indhegnede, beskyttede områder i Tunesien, Senegal og Marokko, som led i langsigtede genudsættelsesprogrammer
  • Bestand: Truet
  • Vægt: 135-140 kilo
  • Kropslængde: 190-220 centimeter
  • Kønsmoden: Fra 1,5-2-årsalderen
  • Drægtighed: 242-256 dage. Søger væk fra flokken for at kælve, men er tilbage igen få timer efter
  • Antal unger: Normalt 1
  • Føde: Græs og urter, frugt, rødder og blade
  • Levealder: 17 år i fangenskab. I naturen ukendt