Patagonisk mara

Patagonisk mara

Maraen er den næststørste gnaver i verden, og dens latinske artsnavn ”Dolichotis” betyder ”langøre”.

Maraen er stærkt monogam, hvilket betyder, at hanner og hunner bliver sammen hele livet. Forholdet ”plejes” især af hannen, der følger hunnen overalt. For at markere sin hun, tisser hannen på hende og forsvarer hende mod andre rivaliserende hanner.

Hunnen har ægløsning hver 3-4 måned, men den varer kun en halv time! Dette kan være med til at forklare maraens monogame parforhold, da hannen dermed har større chance for at nå at parre sig med hunnen i dette korte tidsrum.

Selvom hunnen typisk føder to unger, er der blev observeret helt op til fire diende unger ved den samme hun. Dette tyder på, at andres unger kan finde på at ”stjæle” mælk fra andre hunner for at få så meget mælk som muligt.

Som det også er tilfældet med andre gnavere, spiser og genfordøjer maraen sin egen afføring og får dermed det fulde udbytte af sin føde.

  • Udbredelse: Lever kun på de åbne sletter – kaldet pampassen – i Argentina, Sydamerika
  • Bestand: Næsten truet. Fårehold på pampassen har især ødelagt maraens foretrukne levesteder. Maraen bliver desuden jaget for dens kød og pels
  • Vægt: 8-13 kilo. Hanner er typisk lidt tungere end hunner
  • Kropslængde: 60-80 centimeter. Hanner er typisk lidt større end hunner
  • Kønsmoden: Fra 5-6-månedersalderen
  • Drægtighed: Omkring 100 dage
  • Antal unger: 1-3, typisk 2. I naturen får maraen kun ét kuld unger om året, men i fangenskab kan hunner bliver drægtige igen kort efter fødsel. Ungerne dier i 75-78 dage, hvilket er lang tid sammenlignet med andre gnavere
  • Føde: Græs udgør langt størstedelen af maraens føde. Kosten suppleres med andre planter, frugt og kaktus
  • Levealder: Det er uvist, hvor gammel maraer kan blive i naturen, men i fangenskab kan de blive op til 14 år