Nanduen er den største af alle sydamerikanske fuglearter, og grundet sin høje vægt kan den ikke flyve.
Nanduen bruger vingerne til at dreje skarpt fra side til side, når den løber sin vej under flugt, for at tiltrække parringspartnere og til udrugning af æg.
Den er et udpræget flokdyr, der udenfor yngletiden kan samles i flokke på over 100 dyr. I yngletiden danner nanduen derimod mindre grupper bestående af en dominerende han og 2-12 hunner.
Efter parring bygger hannen en fælles rede, som benyttes af hunnerne. Hannen står for udrugning og yngelplejen, indtil kyllingerne kan klare sig selv efter cirka 6 måneder
Når nanduer er 1-1,5 år gamle, kan man se forskel på kønnet. Hanner bliver en smule større end hunnerne, og desuden vil hannerne være mørkere på halsen og den øverste del af ryggen i forhold til hunnerne.
Nanduen sluger, som mange andre fugle, mindre sten, der er med til at kværne føden i en såkaldt muskelmave kaldet kråsen. Da nanduer er tiltrukket af skinnende ting, kommer de i ind i mellem til at sluge genstande som glas og metal i stedet.