Lavlandstapir

Navnet tapir kommer fra et brasiliansk ord og hentyder til den tykke hud.

Der findes udover lavlandstapiren tre andre tapirarter. Bairds tapir, der lever fra Mexico til Ecuador, vest for Andesbjergene. Bjergtapiren, der lever fra Colombia til Peru og skaberaktapiren, der lever i Asien.

Tapiren tilhører de såkaldt uparret-tåede hovdyr ligesom hesten og næsehornet. På hvert forben har lavlandstapiren fire tæer, mens der på hvert bagben er tre tæer.

Lavlandstapiren lever normalt alene og er hovedsageligt natteaktiv. Den bevæger sig gennem regnskoven på ofte benyttede stier, som den afmærker med urin. Tapiren opholder sig næsten altid i nærheden af vand eller sumpområder, hvor den plasker rundt og ruller sig i mudder for at holde sig afkølet.

Indianerne i Amazonregnskoven jager tapiren for kødet og bruger skindet som læder, så hvis tapiren føler sig truet, søger den ud i vandet. Lavlandstapiren er en god svømmer og kan opholde sig under vand i længere tid.

Man mener ikke, at denne gruppe af pattedyr har forandret sig væsentligt de sidste 35 millioner år.

Tapiren kan i øvrigt undersøge et område på 30 centimeter i diameter med sin snabel, uden at bevæge hovedet eller resten af kroppen.

• Udbredelse: Argentina, Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Fransk Guinea, Guinea, Paraguay, Peru, Surinam, Venezuela
• Bestand: Lavlandstapiren er ikke direkte truet, men i tilbagegang da dens levesteder ødelægges
• Vægt: 180-250 kilo
• Højde: 110 centimeter
• Kropslængde: 215 centimeter
• Kønsmoden: Fra 2,5-årsalderen
• Drægtighed: 385-412 dage
• Antal unger: 1, sjældent 2
• Føde: Vandplanter, kviste, blade, græs og frugter
• Levealder: Op til 30 år

En indbygget cykelhjelm

Tapiren er kraftigt bygget og har en unik hovedform. Denne hovedform skyldes, at tapirens kranium har en ekstra forstærkning, næsten som en indbygget cykelhjelm. På den måde er tapiren godt beskyttet mod slag fra krat, grene og andre forhindringer, når den løber hurtigt gennem den tætte regnskov.

Tapirunger bliver født med lyse striber og pletter, der camouflerer dem perfekt, når de skal skjule sig for rovdyr. Mønsteret i pelsen forsvinder gradvist i løbet af det første leveår, hvorefter tapiren bliver ensfarvet. Tapiren har derudover en tyk hud der gør det vanskeligt for rovdyr at få fat i tapiren.

Toilet i floden 

I naturen besørger tapirerne i floden, for på den måde føres afføringen væk med flodvandet, så rovdyr ikke kan snuse sig frem til tapirerne. Derfor får tapirerne i Zoo frisk vand i bassinet hver dag, men da de bruger vandet som toilet, bliver det hurtigt beskidt igen.

Tapiren opholder sig næsten altid i nærheden af vand eller sumpede områder, hvor den plasker rundt og ruller sig i mudder for at holde sig afkølet, og hvis tapiren føler sig truet, søger den ud i vandet, hvor dens lange karakteristiske næse kan fungere som snorkel, så den kan skjule sig under vandet.