Humboldtpingvin

Der findes 18 arter af pingviner, som alle lever på den sydlige halvkugle fra Galapagos-øerne ved Ækvator til Sydpolen.

Pingvinens forfader var af stormfugle-familien, som blandt andet består af albatrosser, mallemukker og skråper.

Pingviner er mørke på ryggen og lyse på bugen. På den måde er de camoufleret i forhold til fjender og byttedyr. En svømmende pingvin set nedefra, er lys ligesom himlen. Set ovenfra er den mørk som det dybe vand.

Humboldtpingviner kan være neddykket i op til 2 minutter ad gangen og er afhængige af en tæt og isolerende fjerdragt, når de opholder sig i det kolde vand omkring Antarktis. Pingvinen er - meget belejligt - den fugl, der har flest fjer pr. kvadratcentimeter.

Pingviner er meget sårbare på land, da de ikke kan flyve, men heldigvis findes der ikke landlevende rovdyr, hvor de fleste pingvinarter yngler.

Humboldtpingviner lever i kolonier, hvor de to og to danner par for livet. De ruger typisk i huler og sprækker på klipper.

• Udbredelse: Ved kysten i Chile og Peru i Sydamerika
• Bestand: Stærkt truet - derfor indgår den i det europæiske avlssamarbejde
• Vægt: Han: 4,9 kilo og Hun: 4,5 kilo
• Højde: 50-70 centimeter
• Parringstid: Hele året rundt. I Aalborg Zoo dog kun om foråret.
• Rugeperiode: Cirka 40 dage
• Antal unger: 1-2 unger
• Antal æg: Normalt 2, der ruges af begge forældre
• Føde: Stimefisk og 10-armede blæksprutter. Byttestørrelse: 3,6 - 27 centimeter
• Zoo-menu: 7-8 kilo småsild til gruppen, vitaminer, samt saltpiller
• Levealder: 25-30 år i naturen. 30-40 år i zoologiske haver

Forår er rugesæson

Når det bliver forår i Aalborg Zoo, er serviceniveauet i pingvinanlægget tårnhøjt, da fuglene på denne tid af året ligger på æg. Dyrepasserne går derfor rundt til rederne og fodrer de pingviner, der ligger og ruger. Pingvinerne ligger på deres æg i cirka 40 dage, og de lægger altid to æg med et par dages mellemrum. Fuglene lægger deres æg i små huler og huller i klipperne i pingvinanlægget. I bunden er der små runde sten, og pingvinerne får småpinde, som de bygger en rede af. Det er vigtigt, at reden bliver bygget, så den ikke samler vand og fugt, for så risikerer æggene at rådne. I deres naturlige levesteder ved kysten i Chile og Peru lægges æggene blot i en fordybning i det tørre, hårde sand, og pingvinerne vender som regel tilbage til den samme rede år efter år. Når æggene klækker, er hunner og hanner fælles om at opfostre ungerne, og efter 12 uger er de næsten på størrelse med en voksen pingvin.

Faste forhold og løse forbindelser

Hos pingviner ruger både hanner og hunner, og når et par har fundet sammen, så bliver de sammen resten af livet - for det meste i hvert fald. Man siger, at pingviner danner par for livet, men i Aalborg Zoo har dyrepasserne oplevet, at nogle af pingvinerne går på et hurtigt besøg i reden hos én, de ikke danner par med. Det gode ved at pingvinerne ikke er strengt monogame er, at de kan finde sig en ny mage, hvis den ene i et par dør lang tid før den anden. Pingviner kan nemlig blive utroligt gamle, og derfor er det ikke unormalt at dette sker.

Hvem er hvem?

Pingvinungerne i Zoo bliver vingemærket og mikrochippet, lige inden de forlader rederne, og der bliver taget en fjerprøve, for at kønsbestemme ungerne. Prøven sendes til DNA-test på et laboratorium i Tyskland, da der ikke nogen synlig forskel på han- og hunpingviner. Og måske kan pingvinerne heller ikke selv kan kende forskel, for i Aalborg Zoo er der to hanner, der i flere år har dannet par og bygget rede, selvom der ikke kommer hverken æg eller unger ud af det.

For at kende de enkelte individer fra hinanden går alle pingvinerne med farverige perlearmbånd på vingerne. Dyrepasserne kan på den måde observere og følge hver enkelt pingvins adfærd, og hvem der danner par og dermed holde styr på genetik og lave et seriøst avlsarbejde. Hver pingvin har derfor sin unikke farvekombination, og hver farve på mærket symboliserer et tal, der angiver pingvinens fødselsår og nummer i flokken. Hunnerne har mærket på venstre vinge og hannerne på højre, så dyrepasserne kan altid hurtigt afkode køn og alder på alle pingvinerne.

Maden bliver bragt

I Zoo bliver pingvinerne fodret med sild i passende pingvinstørrelse. Fiskene bliver tilsat salt og vitaminer, fordi vandet i anlægget er ferskvand, og fordi sildene mister noget af deres vitaminindhold, når de fryses og tøs op igen. Mens ungerne er små, spiser de opgylpet mad fra forældrene, men senere skal de lære at spise de hele fisk, som dyrepasserne kommer med. Det er ikke altid at ungerne lærer fodringsteknikken i Zoo fra deres forældre, og derfor tager dyrepasserne ungerne fra forældrene lige inden de forlader reden, for at lære dem det. Det tager som regel kun et par dage før at pingvinungerne er helt med på og trygge ved, at det ikke længere er mor og far der kommer med maden, men derimod hende med den grå spand fuld af sild. Dyrepasserne foretrækker også at håndfodre pingvinerne fremfor bare at kaste fiskene ud i vandet. Håndfodring er en stor fordel for dyrepasserne, da de på den måde kan kontrollere at alle pingvinerne får den rette mængde foder og vitaminer, og skulle én blive syg og få brug for medicin, kan dyrepasserne lettere give dem det.

Pudekamp i pingvinanlægget

Pingviner er den fugl, der har flest fjer per kvadratcentimeter. Fjerene er meget små og sidder utrolig tæt, så fjerdragten er isolerende og vandtæt, og kroppen holdes helt tør og varm. Én gang om året taber pingvinerne alle fjerene, og nye vokser ud, så fjerdragten altid er hel og fin. Mens pingvinerne skifter fjer, går de og ser helt mølædte ud, der er løse fjer overalt, og anlægget ligner én stor kæmpe pudekamp.

Fjerskiftet tager cirka 14 dage, hvor forældrefuglene ikke går i vandet og fanger fisk, fordi deres fjerdragt ikke er vandtæt. I naturen betyder det, at forældrefuglene faktisk faster, mens de skifter fjer. I Zoo bliver de stadig tilbudt foder, men de spiser langt mindre end resten af året. Fjerskiftet sker derfor altid sidst på sommeren, når ungerne er fiskespisende og store nok til at klare sig selv, og sådan at den nye fjerdragt er udvokset og helt tæt, når vinteren kommer.

Når ungerne klækker, er deres fjerdragt grå. Den karakteristiske sort-hvide pingvindragt får de først, når de går i fjerskifte året efter de er klækket. Fjerdragtens farver fungerer som den perfekte camouflage. Hvis en rovfugl kigger ned på en pingvin, der svømmer på havet, skjuler pingvinens mørke ryg den på det mørke hav. Hvis en rovfisk derimod kigger op på pingvinen nede fra vandet, vil den lyse bug skjule pingvinen mod den lyse himmel. Der findes 18 forskellige pingvinarter, der alle har den sort-hvide fjerdragt.