Dværgmangust

Dværgmangust

Dværgmangusten er det mindste ægte rovdyr i Afrika.

Den lever i en matriarkalsk flokstruktur og danner grupper af 8-30 individer med et stærkt hierarki. Gruppen domineres af en af de ældre hunner, som er den eneste i gruppen, der får lov til at yngle. Alfahannen er hierarkisk placeret under hende, mens de øvrige medlemmer af gruppen er inddelt efter alder med de yngste rangeret højst.

Medlemmerne i flokken har forskellige opgaver afhængig af deres hierarkiske placering. Matriarken føder unger, alfahannen spejder efter fjender og de øvrige voksne skaffer føde og tager sig af ungerne.

Gruppen kommunikerer med hinanden via en række forskellige pibe- og fløjtelyde.

 

  • Udbredelse: Græs-, busk-, og skovsavanne i det østlige- og sydlige Afrika
  • Bestand: Ikke truet
  • Vægt: Cirka 300 gram
  • Kropslængde: 18-26 centimeter. Med hale cirka 38 centimeter
  • Parringstid: Oktober-april
  • Kønsmoden: 3 år
  • Drægtighed: 49-56 dage
  • Antal unger: Normalt 4-6 unger pr. kuld. 3 kuld årligt
  • Føde: Insekter som for eksempel termitter, men også små pattedyr, slanger, skorpioner og æg
  • Zoo-menu: Mus, kyllinger, frugt og grønt og insekter som for eksempel græshopper og melorme
  • Levealder: 8-10 år