Dværgflodhest

Dværgflodhestens eneste nære slægtning er den almindelige store flodhest.
Både dværgflodhesten og den store flodhest lever i Afrika. Den store flodhest lever på savannen, mens dværgflodhesten lever i regnskoven i Vestafrika.

Dværgflodhesten blev først opdaget af videnskabsfolk i det forrige århundrede. Da man første gang så en dværgflodhest, troede man, at det var en unge af den store flodhest. Først senere fandt man ud af, at den var en selvstændig art.

Dværgflodhesten er meget sky og gør alt for at undgå kontakt med mennesker. Den lever normalt alene, men kan dog samles i små familiegrupper.

Hvis dværgflodhesten opholder sig i solen, mister den vand gennem huden fem gange så hurtigt som et menneske. Den er derfor nødt til at opholde sig i skyggefulde og fugtige omgivelser. Dens næsebor og ører kan lukkes til, når den er under vand.

Når den æder, larmer den så meget, at den kan høres på 50 meters afstand.

• Udbredelse: Spredt forekomst i lavlandsregnskovene i Vestafrika, i Liberia, Sierra Leone, Guinea og Elfenbenskysten
• Bestand: Alvorligt truet i naturen, primært på grund af ødelæggelse af levesteder
• Vægt: 180-260 kilo
• Højde: 77-83 centimeter
• Kropslængde: 140-160 centimeter
• Parringstid: Ukendt i naturen. I fangenskab kan der fødes unger hele året rundt
• Kønsmoden: 4-5 år
• Drægtighed: 194-204 dage
• Antal unger: 1, sjældent 2
• Føde: Vandplanter, blade, frugt, græs og urter
• Levealder: Op til 42 år

Det nyeste skud på stammen
Dværgflodhesten er en truet dyreart, så alle unger er velkomne, men det er ikke den nemmeste bedrift i verden for dværgflodhestene at lave en unge. I deres naturlige habitat lever dværgflodhestene for sig og mødes faktisk kun, når de skal parre sig med hinanden. Her må hannen snuse sig frem til den drægtige hun ved at lugte til hendes efterladte afføring, men i Zoo er det heldigvis noget lettere for parret at finde hinanden. I Aalborg Zoo har vi været heldige med vores dværgflodhestepar, som trives godt i hinandens selskab, hvilket har resulteret i flere unger i årenes løb. Hannen Chip, der er en moden herre på over 30 år, er også tidligere blevet far til andre unger blandt andre Microchip, som man kan møde i Givskud Zoo og Thug, som lever i London Zoo – og da dværgflodheste typisk kan blive omkring 45 år, er der stadig chance for flere unger fra Chip og hunnen Nala. Ungerne er sammen med moderen i 1,5 – 2 år. Derefter mister hun interessen for dem og begynder at være lidt hårde med dem, og så skal vi finde en anden Zoo, de kan være i. Det begynder tidligst med han-ungerne mens hun accepterer hun-ungerne lidt længere.

Varme og kærlighed
Dværgflodhesten lever i sumpede regnskovsområder i Vestafrika, så hvis man vil holde dværgflodhest, skal man først og fremmest sørge for varme og fugtige omgivelser. Anlægget i Aalborg Zoo holdes derfor konstant på 23 grader året rundt, og vandet i bassinet på 22 grader. Luftfugtigheden holdes oppe med et automatisk ”regnvejrssystem”, der vander de mange plantekummer i huset hver morgen. Det udendørs anlæg kommer først i brug, når temperaturen er over 8 grader, ellers risikerer dværgflodhestenes hud at sprække. Derudover er en vigtig faktor, at dyrepasserne bruger deres stemme, når de er hos dem. Dette bunder i, at dværgflodhestene har en utrolig god hørelse, men derimod ikke ser så godt, så dyrepasserne snakker altid til dem, når de er hos dem, og derfor kender dyrene deres stemmer og er trygge ved dem. Selvom dværgflodhestene kan være farlige dyr, kan det lade sig gøre for dyrepasserne at omgås dem, så længe de har foder med. Skal dyrepasserne have flyttet dem udenfor i anlægget følger de kun med, hvis der er en spand med foder med som belønning. Selvom dyrene kender deres stemmer, må dyrepasserne ikke gå for langt væk, og de kan ikke bare kalde på dyrene, og forvente at de kommer. De bevæger sig derfor stille og roligt når de er der, og snakker så dværgflodhestene kan høre, at de er der, og dermed ikke bliver forskrækkede, når de får øje på dem.

Stå ikke i vejen for en flodhest
De store flodheste lever i flokke, hvor man skal forsvare sin plads i hierarkiet. Derfor kan de være mere aggressive. Dværgflodhesten derimod lever alene og er ikke aggressiv, men den vil flygte, hvis den oplever fare, og så er det farligt, hvis man står i vejen. Det er derfor vigtigt at dyrepasserne er påpasselige med at gøre dværgflodhestene opmærksomme på deres tilstedeværelse, da dyrene ellers kan blive forskrækkede og dermed søge efter en flugtvej. Vandet er for dem, deres trygge sted, og derfor sørger dyrepasserne altid for ikke at gå mellem vandet og dem. Når dyrepasserne indtræder dværgflodhestenes anlæg, er det altid med et formål og aldrig bare for hyggens skyld. De bliver nødt til at holde øje med dyrene mens de bevæger sig rundt derinde, da de bevæger sig lydløst og derfor pludselig kan stå oppe på siden af dem. Især de meget nuttede unger kunne ellers let friste til et hyggebesøg i dværgflodhestenes anlæg, og ungerne er såmænd også ret legesyge og vil gerne tumle med dyrepasserne. Men for sikkerhedens skyld er det vigtigt at holde en distance, for ellers kan dyrene komme til at opfatte dyrepasserne, som deres legekammerater. Dyrene kommer til at veje et sted mellem 200 og 300 kilo, og et dyr på den størrelse har man altså ikke lyst til at være legekammerater med. I stedet kan dyrepasserne aktivere dværgflodhestene ved at give dem brusebade og sørge for, at deres foder bliver lidt besværligt at få fat på, så de skal bruge længere tid på at få føde. I Zoo består menuen primært af grøntsager og hø, og så har dværgflodhestene en forkærlighed for persille. Det er altid en god ting at finde en livret hos et dyr, for på den måde kan dyrepasserne bruge dette, som belønning. Det er derudover også en god ting, at dværgflodhestene har valgt persille, som deres livret, da det ikke feder. Bliver dyrene for tykke kan de nemlig have svært ved at parre sig.

Kompakt med indbygget solcreme
Dværgflodhesten er tilpasset livet i sumpområder, og den er lille og kompakt bygget, så den kan bryde gennem regnskovens tætte bevoksning. Hos den store flodhest er øjne, ører og næse placeret højt på hovedet, fordi den tilbringer meget tid i vandet. På den måde kan den være næsten helt neddykket og stadig trække vejret og holde øje med farer. Men dværgflodhesten lever mest på land, og er derfor bygget anderledes med næse og øjne, der sidder lidt længere nede på hovedet. Dværgflodhesten udskiller et sekret gennem huden, som holder huden fugtig, beskytter mod sollys og virker anti-bakterielt, så sår og rifter heler lynhurtigt. Og det er også ganske praktisk, hvis man lever i en tæt regnskov. Sekretet udskilles gennem hudens porer på hele kroppen, og det kan give dværgflodhesten et næsten regnbueagtigt skær i sollys. Væsken er rødlig, så før i tiden troede man, at dværgflodhesten svedte blod.

En truet art
Generelt ved man stadig meget lidt om dværgflodhesten. Da de først blev opdaget i midten af 1800-tallet, troede man faktisk, at det var unger af den store flodhest, man havde mødt. London Zoo deltager i projekter om dværgflodhesten, for at få mere viden om dem, men de er stadig ret ubeskrevet og svære at observere, fordi de lever i de svært fremkommelige regnskove i det vestlige Afrika og flygter, hvis man nærmer sig. Af samme årsag er det usikkert, hvor mange dværgflodheste der egentlig er tilbage i naturen. Seneste tal er fra 2015, hvor man antog, at der var mellem 2000 og 2500 tilbage og bestanden er faldende. Dværgflodhesten er således allerede helt forsvundet i Nigeria og lever nu kun i Liberia, Guinea, Sierra Leone og Elfenbenskysten.

Dværgflodhestene lever i områder, der generelt er meget urolige på grund af sygdomsudbrud og borgerkrige, og deres levesteder forsvinder på grund af skovfældning og minedrift. Når skovområder bliver delt op, kan de enkelte individer blive isoleret og få svært ved at finde hinanden og dermed også svært ved at yngle, også på grund af det forholdsvis korte tidsrum, hvor hunnen er drægtig. En anden trussel mod dværgflodhesten er krybskytter. Udover at dværgflodhestens kød kan sælges, er dværgflodhesten værdifuld, fordi dens tænder og knogler kan sælges som elfenben og bruges i traditionel medicin.