Edderkopaben har fået sit navn, fordi dens skyggesilhuet ligner en edderkop, når den hænger i trækronerne. Edderkopaben kan nemlig hænge i både ben, arme og hale, og det kan derfor se ud som om, den har fem lemmer.
Gribehalen bruges ikke kun til at holde fast med, når edderkopaben klatrer og svinger sig i træerne, men kan bruges også til at samle ting op med - selv en lille ært. Den bærer også føde med halen.
Hænderne består af fire lange fingre og en kort tommelfinger, som gør hænderne gode til at svinge og klatre med.
Der er synlig forskel på kønnene. Hannen har ikke ydre kønsdele, som er til at se. Derimod har hunnen en forstørret klitoris, som stikker ud af bagen, der nemt kan forveksles med en penis.
Edderkopaber formerer sig ikke hvert år, da der er lang yngelpleje. Moderen får ikke en ny unge, før den ældre kan klare sig selv.
Edderkopaber jages for kødets skyld. Den støjer og er derfor let at finde og skyde ned med pusterør eller pile. Derfor er edderkopaben i fare for at blive udryddet. Derudover er edderkopaben truet, fordi dens leveområder – regnskovene – bliver fældet. Edderkopaberne lever højt oppe i træerne, og har af den grund svært ved at tilpasse sig nye skove med mindre træer.
De er sociale dyr, som lever i flokke på 10-35 individer oppe i trækronerne.