Borneo-orangutang

Borneo-orangutang

Orangutang betyder på malaysisk skovmenneske. Orang betyder skov og utan betyder menneske. Den rigtige stavemåde er derfor »orangutan«, hvilket også er den officielle stavemåde i alle andre lande end Danmark.

Orangutangen er den eneste egentlige trælevende menneskeabe. Så selvom den er mindre end gorillaen, er den stærkere i armene, da den er mere klatrende.
Orangutangens arme kan have en rækkevidde på op til 250 centimeter, og den bruger grene til at få fat i myrer og termitter.

Hunner lever sammen med sine unger i deres første 6-7 leveår. Ungerne ammes i 2 - 3 år, men får i løbet af det første leveår også gennemtyggede frugter og grøntsager.

De voksne hanner lever alene. De har fremstående kindvalke af fedt og bindevæv, som virker tiltrækkende på hunnerne.
Hannerne udvikler en stor strubesæk, der fungerer som forstærker, når orangutangerne brøler.

Der findes to arter af orangutang, der lever på henholdsvis Borneo og Sumatra.
Bestanden af Borneo-orangutang er faldet meget, og det anslås, at der i dag er mellem 10.000 og 15.000 dyr.

  • Udbredelse: Lever i regnskoven på Borneo
  • Bestand: Alvorligt truet, primært på grund af skovfældning, men også på grund af jagt og indfangning
  • Vægt: Han: 60-90 kilo. Hun: 40-50 kilo
  • Højde: Han: 140 centimeter. Hun: 115 centimeter
  • Parringstid: Året rundt
  • Kønsmoden: Fra 8-10-årsalderen
  • Drægtighed: 260-270 dage
  • Antal unger: Normalt 1
  • Føde: Planter: tropiske frugter, blade, skud, bark. Også insekter og æg. Er i stand til at æde umoden frugt, hvilket giver dem en fordel, frem for andre frugtædere
  • Zoo-menu: Frugt og grønt, friske grene og abepiller
  • Levealder: Op til 35 år i naturen. I zoologiske haver er den ældste registrerede orangutang 56 år