Den asiatiske dværgodder er den mindste af alle odderarterne, og den adskiller sig fra de andre oddere ved ikke at have svømmehud mellem sine tæer. Dværgodderen lever i vådområder så som floder og mangrovesumpe, og den lever af skaldyr og andre akvatiske smådyr. Den kan dog også finde på at fange og spise slanger, rotter og insekter.
Dværgodderen er udstyret med et godt tandsæt, der fungerer effektivt til at knuse skaldyrenes hårde skal. Man har dog observeret dværgoddere i zoologiske anlæg bruge en smart taktik for ikke at blive ”nappet” af muslingerne; de lægger den lukkede (og endnu levende) musling i solen og venter på, at den selv åbner sig!
Alt efter fødeudbud lever dværgodderne i grupper på op til 12 individer, og her kommunikerer gruppemedlemmerne med hinanden ved hjælp af forskellige lyde. Man har i studier af lydene mellem odderne fundet mindst 12 forskellige kald, der fungerer som alt fra hilsner til alarmeringskald. Individer i fangenskab er ofte monogame, hvilket vil sige, at de danner par for livet.
Den asiatiske dværgodder er kategoriseret som sårbar på IUCN’s rødliste. Det er særligt tab af levesteder, forurening og overfiskning af fødekilder, der truer arten. Odderen bliver ligeledes jaget i nogle områder på grund af dens flotte og tætte pels og desuden til den illegale kæledyrsindustri i Asien, hvor den er den mest populære af odderarterne.