Spoler man tiden tilbage til 1960erne, var kirkeuglen en af Jyllands mest almindelige uglearter. Dette er desværre ikke tilfældet i dag, tværtimod. Kirkeuglen er nu en af de mest truede uglearter i Danmark, og den risikerer at forsvinde som hjemmehørende art, hvis ikke der gøres noget.
Der er på nuværende tidspunkt registreret mindre end 15 ynglende kirkeuglepar samt enkelte enlige fugle primært koncentreret i Himmerland. De tilbageværende ynglepar lever dog med så stor en afstand, at deres unger kan have svært ved at finde hinanden, således at der kan dannes nye kirkeuglepar. Arten har derfor akut brug for hjælp, hvis den skal overleve som ynglefugl i Danmark. For at opnå en stabil og levedygtig bestand, skal arten helst op på over 100 individer.
Fakta om kirkeuglen
Kirkeuglen er Danmarks mindste ynglende ugle og kan i størrelsen sammenlignes med en solsort. Den måler mellem 22-25 cm og har en kampvægt, der svinger mellem 150 og 200 gram. Man kan kende den på dens meget lille hoved, lange ben og gule øjne. Dens fjer skifter farve alt efter hvor på kroppen, du kigger på den. På oversiden er fjerene brunlige og hvidplettet, mens den på undersiden er hvidlig med svage mørke striber. Kirkeuglen yngler, når den er omkring 1 år gammel og kan under gunstige (føde)betingelser producere seks æg og unger per par om året.
Kirkeuglernes foretrukne fødekilder er mus, regnorm og biller, og de bedste betingelser for at finde føde er et varieret landskab nær en gård med læhegn og græsrabatter kombineret med afgræssede områder, hvor kirkeuglerne kan lokalisere deres bytte. Det moderne landbrug med store ensartede marker er derfor en af årsagerne til nedgangen af antallet af kirkeugler.
Kirkeuglebestanden var i kraftig tilbagegang i 2005, hvor gennemsnittet af udfløjne unger var mere end halveret fra 2,8 til 1,2 udfløjne unger. Dette skyldes entydigt fødemangel i ruge- og ungeperiode. Netop fødemangel har været et omdrejningspunkt i kampen for at holde kirkeuglen i live, hvorfor man gennem de sidste mange år har udlagt foder (daggamle kyllinger tømt for blommesæk) på steder, hvor kirkeuglen lærer at hente det. Dette bevirker, at det gennemsnitlige antal af unger, der flyver fra reden, holdes så højt som muligt og at bestanden fortsat kan vokse. Foruden denne indsats er der ligeledes blevet opsat et stort antal redekasser på lokationer med kendte kirkeuglepar og steder, hvor man forventer kirkeuglerne kan slå sig ned. Disse indsatser bliver blandet andet lavet af frivillige engagerede i sagen og gennem projektet ”Projekt Kirkeugle”.
For mere info:
DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) har i deres videnskabelige rapport dokumenteret det biologiske levegrundlag for kirkeuglen, herunder hvad kirkeuglen kræver af sit levested. Læs mere her:
