Aalborg Zoo besluttede i 2018, sammen med mere end 20 andre zoologiske haver i Europa, at støtte Frankfurt Zoological Society og Stiftung Artenschutz's projekt i bevarelsen af Nomascus gibbonen (Nomascus annamensis) i Kon Ka Kinh National Park i det centrale højland af Vietnam. Nationalparken dækker over 42.000 hektar, hvor projektet blandt andet bidrager til patruljering af området for at mindske mængden af krybskytteri. Nomascus gibbonen krybskyttes primært grundet dens kød, der er almen spise i de områder, hvor den lever.
Indtil år 2013 var arten ikke anderkendt som en selvstående art, men en underart. Dette gør, at viden omkring denne specifikke art, er begrænset. Derfor bidrager financieringen også til overvågning af arten, af populationerne, samt til indsamling af biologisk materiale, der kan anvendes i forskning.
Projektet inddrager lokalbefolkningen igennem undervisning og formidling af regnskovens essentielle rolle og naturen generelt. Derudover inddrages befolkningen også i monitoreringen af arten.
Aalborg Zoo støtter årligt med 1000 Euro.