Jul i Zoo

En hyldest til kærligheden

Jul i Zoo er hygge for alle generationer. Glæd dig til ægte julestemning i unikke omgivelser, når vi tænder lys i vintermørket. Du kommer på en magisk og romantisk lysvandring gennem den smukt julepyntede have og får en helt ny og anderledes oplevelse af dyrene og Zoo i mørket.

I år hylder vi kærligheden og nærværet, og der er både mulighed for varme kys under misteltenen, en romantisk tur gennem havens poetiske lyslandskaber, og et møde med verdens rareste julemand.

Du kan også gå indenfor på Juletorvet og opleve Smagen af Nordjylland, hvor ildsjæle og dedikerede gastronomer fra hele Nordjylland præsenterer masser af lækre produkter og inspiration til julebordet, spændende lokaltproducerede drikkevarer og unikke gaveidéer. 

Åbningsdage

November:
12. 13. 14. 19. 20. 21. 26. 27. 28. Alle dage kl. 16-21 (Indgangen lukker kl. 20)

December:
1. - 29. (Dog ikke 24. december) Alle dage kl. 16-21 (Indgangen lukker kl. 20)

Billetpriser

Barn (3-11 år) 85,- kr.
Voksen 135,- kr.

Har du årskort til Aalborg Zoo har du også adgang til Jul i Zoo.

Fribillet, sponsorbillet eller anden adgangsgivende billet kan enten give adgang til Jul i Zoo eller et besøg i Zoo i dagtimerne. 

 

 

 

Program

  • Alle åbningsdage kl. 16.00-20.00 Besøg Julemanden ved savannen
  • Alle åbningsdage kl. 16.30-20.30 Jul i Skoletjenesten

November

  • 12. november kl. 17.00 Borgmester, Thomas Kastrup Larsen åbner Jul i Zoo og tænder det store juletræ. Fællessang ved juletræet.
  • 13. november kl. 18.30-19.30 Åbent i rovdyrkøkkenet
  • 19. november kl. 17.00-19.00 Elnis går tur i Zoo
  • 19. november kl. 17.30 Fællessang ved juletræet
  • 26. november kl. 17.30 Fællessang ved juletræet
  • 26.-27. november: Stine Rex sætter rekord på løbebånd

December

  • 1. december kl. 16.00-17.00 Rensdyrene går tur i Zoo
  • 2. december kl. 17.00-18.30 Mød dyrepasseren i det sydamerikanske tropehus
  • 3. december kl. 17.30 Fællessang ved juletræet
  • 4. december kl. 17.00-19.00 Snedronningen går tur i Zoo
  • 5. december kl. 18.30-19.30 Åbent i rovdyrkøkkenet
  • 6. december kl. 16.00-17.00 Rensdyrene går tur i Zoo
  • 8. december kl. 17.00-18.30 Mød dyrepasseren i det sydamerikanske tropehus
  • 9. december kl. 17.00-19.00 Elnis går tur i Zoo
  • 10. december kl. 17.30 Fællessang ved juletræet
  • 11. december kl. 18.30-19.30 Åbent i rovdyrkøkkenet
  • 13. december kl. 17.00 Luciaoptog
  • 14. december kl. 18.30 Nordklang synger på Zoofariscenen
  • 15. december kl. 16.00-17.00 Rensdyrene går tur i Zoo
  • 16. december kl. 17.00-18.30 Mød dyrepasseren i det sydamerikanske tropehus
  • 17. december kl. 17.30 Fællessang ved juletræet
  • 18. december kl. 17.00-19.00 Snedronningen går tur i Zoo
  • 19. december kl. 17.30 Grønlandsk kor på Zoofariscenen
  • 20. december kl. 17.00-19.00 Elnis går tur i Zoo
  • 21. december kl. 16.00-17.00 Rensdyrene går tur i Zoo

Opdateres løbende

 

Dino in the dark

Gå indenfor i vores dinosaurudstilling og udforsk mørket. Der er kig til stjernehimmel og månelys, og vi leger med de store fortidsdyrs dramatiske silhuetter og skygger. Du undgår nok ikke et lille julegys, hvis du lader fantasien få frit løb i mørket, og måske er det en god idé, at de mindste holder mor eller far i hånden, når I går på opdagelse i det dunkle univers.

Buffet og julegodter

Du kan naturligvis købe mad og lækre julegodter i Zoos spisesteder. Rundt om i boder og kiosker kan du lade dig friste af søde julesager og lækre grillretter, og på Juletorvet - Smagen af Nordjylland kan du finde lækre specialiteter og gode gaveideer fra lokale nordjyske producenter.

På Skovbakken serverer vi en stor julebuffet med lækre retter til både børn og voksne.

  • Marinerede sild med rødløg og karrysalat
  • Gravad laks med hjemmelavet dild/senneps dressing
  • Røget laks med hjemmelavet cremet dild dressing
  • Rødspættefilet med remoulade og citron
  • Pil selv-rejer
  • Nuggets med pommes frites
  • Frikadeller
  • Julemedister
  • Grønlangkål med brunede kartofler
  • Flæskesteg med gammeldags rødkålssalat
  • Confiteret andelår med tilbehør
  • Frisk kålsalat med appelsin
  • Risalamande med kirsebærsauce

Pris for buffet (ekskl. drikkevarer)

  • Voksne 195,00 kr.
  • Børn under 12 år 110,00 kr.

Buffeten serveres kl. 17-18.30 og kl. 19-20.30

Reserver bord på telefon 96 3000 86 eller skovbakken@aalborgzoo.dk 

 

Forbehold for trykfejl