Er du mellem 8 og 12 år og vild med dyr, så er vores Zooskole i sommerferien lige noget for dig. Du kommer til at lære meget mere om dyrene i Aalborg Zoo og får lov at prøve, hvad det vil sige at være dyrepasser.
Du skal hjælpe dyrepasserne, når der skal fodres, gøres rent og trænes. Du kommer helt tæt på Zoos dyr og lærer en masse nyt om livet for dyr og mennesker i Aalborg Zoo.
Har du spørgsmål til Zooskolen, kan du skrive til Søren Sørensen på ss@aalborgzoo.dk
Pris for Zooskole 1900,-
Prisen inkluderer
- Zooskole cap
- Drikkedunk og madkasse
- Nøglesnor
- Frokost sidste dag, fredag (burger og pommes frites)
Deltagerbetaling refunderes ikke ved sygdom eller anden årsag til udeblivelse.
Tilmelding kan annulleres indtil fire uger før holdstart.
Gæsteanmeldelse:
Aalborg Zooskole uge 27 2020 har været en oplevelse til UG på alle parametre. Levende og nærværende guider har formidlet og gennemført et afvekslende program med et højt fagligt niveau og masser af hands-on-aktiviteter. Oven i hatten afsluttede vores søn ugen med at have fået nye venner på tværs af alder og geografi, venner som nu ses i privat regi.
"Mor, jeg vil gerne i Zooskole HVER dag"
August, 9 år og Elke, mor, Aalborg