Borneo orangutang
Orangutang betyder på malaysisk skovmenneske. Orang betyder skov og utan betyder menneske. Den rigtige stavemåde er derfor »orangutan«, hvilket også er den officielle stavemåde i alle andre lande end Danmark.
Orangutangen er den eneste egentlige trælevende menneskeabe. Så selvom den er mindre end gorillaen, er den stærkere i armene, da den er mere klatrende.
Orangutangens arme kan have en rækkevidde på op til 250 centimeter.
Orangutanger føder typisk én unge og hunnen lever sammen med sin unge i deres første 6-7 leveår. Ungerne ammes i 2 – 3 år, men får i løbet af det første leveår også gennemtyggede frugter og grøntsager.
De voksne hanner lever alene. De udvikler en fremstående kindvalke af fedt og bindevæv, som virker tiltrækkende på hunnerne så snart de er kønsmodne og dominerende.
Hannerne udvikler en stor strubesæk, der fungerer som forstærker, når orangutangerne brøler.
Der findes tre arter af orangutanger, den ene findes på Borneo og de to andre på Sumatra.
Man skønner, at der der lever mellem 50.000 og 100.000 orangutanger i naturen på Borneo i dag, og bestanden er hastigt faldende.
- Udbredelse: Lever i regnskoven på Borneo
- Bestand: Alvorligt truet, primært på grund af skovfældning, men også på grund af jagt og indfangning
- Vægt: Han: 60-90 kilo. Hun: 40-50 kilo
- Højde: Han: 140 centimeter. Hun: 115 centimeter
- Parringstid: Året rundt
- Kønsmoden: Fra 8-10-årsalderen
- Drægtighed: 260-270 dage
- Antal unger: Normalt 1
- Føde: Planter: tropiske frugter, blade, skud, bark. Også insekter og æg. Er i stand til at æde umoden frugt, hvilket giver dem en fordel, frem for andre frugtædere
- Zoo-menu: Frugt og grønt, friske grene og abepiller
- Levealder: Op til 35 år i naturen. I zoologiske haver er den ældste registrerede orangutang 56 år
- Latinsk navn: Pongo pygmaeus
Læs videre og lær orangutangen endnu bedre at kende
En orangutang er i princippet alt for stor og tung til at mestre træklatring, men formår alligevel elegant at navigere sig gennem trætoppene. Hvis en orangutang hoppede mellem grenene, ville de simpelthen knække. Derfor benytter orangutangen i stedet sine lange arme til at strække sig fra gren til gren og svinge sig fremad. Med sine enorme og stærke hænder er orangutangen i stand til at gribe fast i grene og bære sin egen vægt uden besvær. Faktisk er en orangutang cirka ti gange stærkere i hænder og arme end en voksen mand.
Orangutangen er ikke kun kendt for sin imponerende styrke, men også for sin fremragende finmotorik i hænderne, hvilket gør dem ekstremt dygtige til at bruge værktøjer til at finde føde. Dette ses tydeligt i deres adfærd, hvor de f.eks. stikker grene ind i termitboer for at fiske termitter ud eller stikker grene ind i bikuber for at få fat i honning. I Aalborg Zoo bruger dyrepasserne meget tid på at stimulere denne adfærd gennem forskellige aktiviteter. Derudover træner de orangutangerne til, at dyrepasserne kan komme tæt på dem. Dette gør, at dyrepasserne kan gennemføre sundhedstjek som f.eks. pelsprøver eller tandtjek, uden at skulle bedøve.
Aalborg Zoos orangutanger
I Aalborg Zoo kan man, som eneste sted i Danmark, opleve orangutanger. Aalborg Zoos orangutanger er Borneo orangutanger.
I juni 2022 flyttede hannen Pal og hunnen Ruti som de første ind i vores helt nye orangutanganlæg. Det store, nye udendørsanlæg er designet så det tilgodeser dyrenes naturlige adfærd. Anlægget består blandt andet af klatretov, hyggelige redesteder og såkaldte ”sway poles”, der gør det muligt for orangutangerne at bevæge sig ligesom de gør i naturen, og det over 10 meter høje anlæg giver dyrene optimale muligheder for at komme i højden og få udsigt og overblik.
Det er hensigten at Ruti og Pal sammen skal danne et nyt avlspar, og dermed bidrage til deres kritisk truede art.
Orangutangfødsel i Aalborg Zoo
Onsdag morgen mødte dyrepasserne ind til et rørende syn i Aalborg Zoos orangutanganlæg: Orangutangen Ruti havde født en lille unge, der stadig lå våd og ny i græsset med moderkagen ved siden af sig. Et nyt liv – og begyndelsen på nogle af de mest nervepirrende og rørende dage i Zoo.
Omsorg uden erfaring
Selvom Ruti fra starten viste omsorg og nysgerrighed over for sin unge, vidste hun ikke helt, hvad hun skulle stille op med den. Hun forsøgte at trøste den med tungen og fingrene, men hun fik ikke lagt ungen til brystet, og den lille græd.
”Først var vi lettede over at se, at ungen var i live. Men vi blev hurtigt bekymrede. Ruti virkede kærlig og opmærksom, men hun forstod ikke, hvad ungen havde brug for. Det var hjerteskærende at se på. Vi kunne ikke hjælpe direkte, men måtte håbe, hun selv fandt ud af det. Jeg har ikke haft de følelser i kroppen siden fødslerne af mine egne børn,” fortæller Kenneth Madsen, dyrepasser med ansvar for primaterne i Aalborg Zoo.
I naturen lærer unge hunorangutanger ofte moderskab ved at observere deres egne mødre. Men Ruti, der kom til Aalborg Zoo i 2022, har ikke haft rollemodeller at spejle sig i. Hun er del af et internationalt avlsprogram, hvor hun blev matchet med hannen Pal, der ankom til Aalborg Zoo et par dage efter Ruti. Trods gode forhold er det langt fra givet, at orangutanger i zoologiske haver vil danne par – endsige få unger.
“Derfor er det her så stort. Det siger alt om deres trivsel, at vi ser naturlig parring – og at det er lykkedes dem at skabe en unge sammen. Det er en stor sejr for både dyrene og det langsigtede arbejde med arten,” forklarer Kenneth Madsen.
En fælles indsats fra personale og gæster
Efter et par døgn med uro, fortvivlelse og håb valgte dyrepasserne at tage utraditionelle midler i brug. Uden overtøj og med orangutangbamser fra butikken simulerede Trine, der også er dyrepasser ved primaterne, en amning foran Ruti, hvor også en kvindelig gæst med en nyfødt baby tilbød at amme foran Ruti. Alt sammen i håb om, at Ruti ville indse, hvordan hun kunne hjælpe ungen, der efterhånden blev mere slap.
Og pludselig skete det.
“Det var et øjeblik, vi aldrig glemmer. Hun lagde ungen til, og den begyndte at die. Man kunne næsten mærke lettelsen brede sig i hele haven,” siger Kenneth Madsen.
Siden har ungen spist, sovet og puttet sig tæt ind til sin mor. Ruti passer kærligt på den lille, og de to ser ud til at trives i anlægget. Allerede nu kan besøgende være heldige at få et glimt af dem, mens de knytter bånd og langsomt finder rytmen sammen.
Og hele Aalborg Zoo emmer af lettelse og glæde. Personalet trækker vejret igen og nyder det moderskab, der nu udfolder sig midt i haven.
