
90-års fødselsdagsfejring d. 26.-27. april
Kom og vær med, når vi fortsætter med at fejre den runde fødselsdag.
Det er stort at runde 90 år og det blev fejret med prompt og pragt d. 13. april og alle dage i påsken. Vi fortsætter lidt endnu, så du kan komme og være med!
Kl. 10-17:
Besøg udstillingen ”Fra menageri til moderne zoo”, der fortæller om Zoos udvikling fra 1935 til i dag. Udstillingen kan besøges i udstillingsbygningen ved pingvinerne.
Kl. 11-16:
I Den Afrikanske Landsby kan du prøve dig selv af i 1930ér legeværkstedet. Du kan gå på stylter, ride på kæphest eller vise dine evner med YoYo.
Kl. 11-16:
Besøg Zoos formidlere på torvet ved Tropehuset og kom helt tæt på spændende effekter fra dyr.
Kl. 12.00:
Safari Simons fødselsdagsshow på Zoofariscenen.