Show på Zoofariscenen

lørdag d. 22. august kl. 11.00

Kom og oplev Popsi og Krelle på Zoofariscenen i Aalborg Zoo.

Popsi og Krelle blev “født” på YouTube i maj 2018 – og har siden udviklet sig til to af Danmarks mest populære børnemusikfigurer.

De musikalske venner er især et hit hos de 0-5-årige og deres familier, hvor sang, fagter og dans er en fast del af hverdagen. Med både originalversioner af klassiske børnesange og spritnye ørehængere, som udgør en tredjedel af deres repertoire, har Popsi og Krelle sunget sig direkte ind i børneværelserne – og hjerterne – landet over.

Glæd jer til en festlig koncert fyldt med sang, musik og masser af bevægelse for hele familien.