
Oplev dissektion af en søløve på Zoofariscenen
d. 2. juli kl. 13.30
Bliv rigtig klog på søløver og arbejdet i zoo bag kulisserne
Er du en ægte dyrenørd eller bare virkelig nysgerrig på, hvad der foregår bag kulisserne i Aalborg Zoo, så kom og følg med, når vi dissekerer en søløve.
Det er de dygtige dyrlæger Sara og Trine samt dyrepasser Laura, som fortæller historier om havens søløver og lidt generelt om søløver.
Dissektion er en metode, der bruges i medicin, biologi og andre videnskabelige områder for at studere kroppens eller organismers struktur ved at adskille og undersøge de forskellige dele. I zoo bruges dissektion til at finde frem til f.eks. dødsårsager eller sygdommes påvirkninger i kroppen, og vi kan på den måde bidrage til forskning både i Danmark og andre steder i verden.
Det er spændende formidling i børne- og voksenhøjde, så kom og vær med og få svar på alle dine spørgsmål!