
Vær med til Cirkusdage
D . 15. og 16. april kl. 13.00
På plænen ved Skovbakken viser og instruerer Jørgen Stendal Mortensen fra Det Flyvende Kuffertcirkus i legeaktiviteter fra 1930érne.
Jørgen vil vise både børn og voksne, hvordan man lærer at jonglere med for eksempel bolde, tørklæder, kegler og ringe.
I kan også prøve at balancere på og med ting. Det er blandt andet på ethjulede cykler, line, stylter og med roterende tallerkner på en pind, devilsticks og diabolos.
Der vil være masser af forskellige udfordringer for alle, og udover sved på panden er der garanti for et smil på læben og ofte en skøn overraskelse over egne og familiens evner.
Bag om Det Flyvende Kuffertcirkus og Jørgen Stendal Mortensen
Jørgen er født 1964 og er uddannet pædagog 1989.
Har undervist og optrådt med cirkus og gøgl siden 1982.
Fra 1990 til 1998 har han været projektleder på Gøglerskolen i Aalborg.
Siden 2002 har Jørgen arbejdet fuld tid med Det Flyvende Kuffertcirkus.