LUK

Vild Zooskole i efterårsferien

Vild Zooskole i efterårsferien i Aalborg Zoo

Vild Zooskole i efterårsferien i Aalborg Zoo

Alle børn fra 8-12 år har nu mulighed for at komme på en vild Zooskole i Aalborg Zoo i efterårsferien. Du kommer til at lære meget mere om dyrene i Aalborg Zoo og får lov til at prøve, hvad det vil sige at være dyrepasser. Du skal hjælpe dyrepasserne når der skal trænes, gøres rent og fodres. Du kommer helt tæt på zoos dyr og lærer samtidig om livet for dyr og mennesker i Aalborg Zoo.

Der afholdes i 2018 Zooskole i efterårsferien - uge 42
Der vil i år være én tredages Zooskole fra mandag d. 15 oktober - onsdag d. 17. oktober

Har du spørgsmål til Zooskolen kan du skrive til Søren Sørensen på ss@aalborgzoo.dk

Pris: 1350 kr. inkl.:
Frokost hver dag
Drikkedunk
Nøglesnor
Buff

Hvornår: mandag - onsdag fra 9-15

Tilmelding

Tilmelding sker ved at udfylde nedestående formular og derefter betale i webshoppen.

Deltageroplysninger anvendes udelukkende til registrering af deltagere og kommunikation i forhold til Zooskolens gennemførelse. Alle oplysninger om deltagere slettes efter Zooskolens afholdelse.

OBS: Din tilmeding er først gældende, når du har betalt i webshoppen.

Praktisk Info:

Mød op i praktisk tøj.

Mødested hver dag er kl. 9.00 ved Aalborg Zoos hovedindgang og her afleveres børnene igen kl. 15.00. Her vil I blive mødt af de guider, der skal følge jer alle tre dage.

 

Program for Zooskole i efterårsferien

Der er hver dag indlagt frugtpause om formiddagen samt frokost og tid til leg fra 12.00-13.00.
Hver dag afsluttes med at evaluere dagens oplevelser.

 

Mandag (Søløver og pingviner)

09:00-10:00: Modtagelse og ryste sammen

10:15-12:00: Introduktion til pingviner og søløver. Kom med bag kulisserne og forbered deres foder

13:00-15:00: Hør om træning og se det i praksis ved søløverne

Tirsdag (Orangutanger)

09:00-09:30: Togtur rundt i haven

9:30-12:00: Hør om orangutanger og lav foder og aktivering til dem i deres anlæg

13:00-15:00: Workshop 

Onsdag (Arktiske dyr)

09:00-09:30: Introduktion til dyr i kolde egne

09:30-11:45: Besøg rovdyrkøkkenet og lav foder og aktivering til isbjørnene

13:15-13:45: Show på Zoofariscenen

13:45-14.55: Bålhygge og afslutning på Zooskolen

Der kan forekomme ændringer i programmet.

 
-->