Blodnæbsvæveren beskrives ofte som en fjerklædt vandregræshoppe, da enorme flokke kan slå sig ned på opdyrkede marker og forvolde stor skade på afgrøder.
Den lever og yngler i store kolonier. Hannen bygger en halvfærdig rede, hvor han sidder, mens han gør kur til hunner. Når han har fundet en hun og parringen har fundet sted, bygges reden færdig. Han og hun hjælpes med at finde føde til ungerne.
Der kan være op til 500 reder fra blodnæbsvævere i blot et mindre træ. I større træer har man observeret op til 6000 reder.
Udenfor ynglesæson er blodnæbsvæverens fjerdragt brunlig og minder om gråspurvehunnens. I yngletiden får hannen rød isse og bryst.
Blodnæbsvæver
- Udbredelse: Findes i størstedelen af det centrale- og sydlige Afrika syd for Sahara. Dog ikke i regnskovsområder
- Bestand: Blodnæbsvæveren er ikke truet, men er derimod en af verdens mest talrige fugle. Man gætter på, der findes omkring hundrede milliarder
- Vægt: 20 gram
- Kropslængde: 12 centimeter
- Rugeperiode: 12 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 2 uger
- Antal æg: 2-4
- Føde: Frø fra vilde græsarter og forskellige afgrøder
- Zoo-menu: Frøblanding. Finder derudover selv frø og insekter i den store fritflyvnings-voliere
- Levealder: 2-3 år