Vi forsker til gavn for verdens dyr
Forskning er en vigtig del af vores arbejde. Den videnskabelige stab i Aalborg Zoo beskæftiger sig med forskning, som kommer både dyrene i zoo og de vildtlevende populationer til gode. Der forskes blandt andet indenfor adfærdsbiologi, populationsbiologi og veterinære opgaver. Forskningen foregår i tæt samarbejde med Aalborg Universitet, AAU.
Aalborg Zoo støtter studerendes forskningsprojekter gennem Aalborg Zoo Conservation Foundation – AZCF.
Ved hver bedøvelse af dyr i forbindelse med sundhedstjek, transport eller andet indsamler vi materiale til EAZA biobank (Den Europæiske sammenslutning af Zoos og Akvarier) Dette materiale bruges i opsporingen af eventuelle sygdomme i avlsprogrammer og andre relevante forskningsprojekter.
Prøver og organer bidrager endvidere til aktuelle forskningsprojekter på universiteter rundt om i verden og øger forståelsen af fysiologiske sammenhænge og dermed bevarelsen af arter.
Vi deltager i undersøgelser og projekter i EAZA-regi med fokus på fodring, anlæg, berigelse og anlægsdesign og er på den måde være med til at sikre en løbende forbedring af den daglige forvaltning af dyr i zoologiske haver.