LUK

Underholdning på Zoofariscenen

25. maj 2019

Underholdning på Zoofariscenen med Moussa Diallo og band kl. 11.30

Det er nat i Mali. Stjerner og måne oplyser himlen, og i landsbyen Koulikoro får børnene fortalt eventyr. Om den tapre mariehøne Kimi Komo, om hanen Karato og firbenet Kanou og om den farlige løve, der vist godt kunne spise en lille ged.

Moussa Diallo, der i årenes løb, har spillet et hav af koncerter for børn, digter videre på en række af sin barndoms underfundige fortællinger og genskaber den magiske stemning, som han selv oplevede, når de ældste i landsbyen fortalte eventyr. Eventyr, der med humor og overraskelser stimulerer fantasien og ofte rummer moralske pointer.