Kæmpe Kryb & Kravl

5. februar - 13. september

Træd ind i en helt anden verden, der normalt ikke er mulig at opleve. I vores nye udstilling er der kryb og kravl i mega size, og du bliver den lille.

Du kan møde en tre meter høj fugleedderkop, opleve en gigantisk spyflue eller stå ansigt til ansigt med en to meter lang myg.  

For de mindste er der en herlig insektlegeplads og lige ved siden af et hyggeligt caféområde, hvor mor og far kan slappe af imens. 

Kan du stave til Bio-di-ver-si-tet?

I Danmark bliver der flere og flere områder med lav biodiversitet, det vil sige områder, hvor der kun kan leve få forskellige dyr og planter. 

I weekender og i vinterferien kan du møde vores søde Zooguider, der kan gøre dig meget klogere på de forunderlige krible krabledyr, og du kan teste din viden om biodiversitet og få gode råd til, hvordan du kan bidrage til at bevare et mangfoldigt dyre- og planteliv i Danmark