LUK

Overvejer du at donere din hest til foder i Aalborg Zoo?

Aalborg Zoo modtager med taknemmelighed levende heste, som vi afliver og slagter til foder i Aalborg Zoo.

Før du overvejer at kontakte os vedrørende donation skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Hesten må maksimalt være 147 cm i stangmål

  2. Hesten skal være i dyreværnsmæssig forsvarlig tilstand til transport og ikke være i behandling for sygdom som minimum inden for de sidste 30 dage

  3. Hesten skal have hestepas

  4. Du skal oplyse navn, adresse og telefon nummer, når hesten skrives op

Hesten skal leveres levende til Aalborg Zoo, hvor hesten vil blive aflivet af en dyrepasser og en dyrlæge og dernæst slagtet. Vi kan have ventetid.

Aalborg Zoo modtager hesten som donation, og du kan som ejer af hesten opnå et ligningsmæssigt fradrag for værdi af hesten. Det kræver kun, at du oplyser dit cpr.-nummer og/eller cvr.-nummer ved indlevering af hesten. Værdien af hesten opgøres til 5 kr. pr. kg.

Ønsker du ikke at oplyse cpr nummer for at opnå ligningsmæssigt fradrag, modtager vi stadig gerne hesten.

Ved nærmere spørgsmål kontakt venligst Erik Nielsen tlf. 96312929 på hverdage kl. 08.00-15.00.