
90-års fødselsdag d. 13. april 2025
I påsken 2025, og særligt d. 13. april, fejrer Aalborg Zoo sin 90-års fødselsdag med udstilling, lege fra gamle dage, shows på Zoofariscenen og meget, meget mere.
I påsken kan du bl.a. besøge den spændende nye udstilling, hvor du kan få et blik tilbage på de mange forskellige dyr og anlæg, som har været i haven gennem tiden. Her kan du med egne øjne se, at Aalborg Zoo har gennemgået en glidende forvandling fra menageri til naturbevarende zoo fra åbningen i 1935 og frem til i dag.
På selve fødselsdagen d. 13. april kan du spise med ved kagebordet, opleve veteranbiler, se hvordan man rider sin kæphest, være med til fødselsdagskoncert på Zoofariscenen med Michael Back og blive sat i den helt rigtige 30’er stemning med udklædte statister fra Det Hem’lige Teater.
I hele 2025 er der gratis entré for personer, som fylder 90 år i løbet af året. Den 90-årige må gerne tage en ledsager gratis med i zoo.
Send dit bedste foto eller den bedste video fra zoo til os
Læs mere her (her mangler link til siden)
Køb en fødselsdagsplakat
Vi har fundet nogle super gode billeder fra gamle dage, som du kan købe som plakat i forbindelse med 90-års fødselsdagen i 2025.
Du kan se udvalget og købe plakater herunder.
Programme
D. 12.-21. APRIL
10-17:
Besøg udstillingen ”Fra menageri til moderne zoo”, der fortæller om Zoos udvikling fra 1935 til i dag. Udstillingen kan besøges i udstillingsbygningen ved pingvinerne.
11-16:
I Den Afrikanske Landsby kan du prøve dig selv af i 1930ér legeværkstedet. Du kan gå på stylter, ride på kæphest eller vise dine evner med YoYo.
11-16:
Besøg Zoos formidlere på torvet ved Tropehuset og kom helt tæt på spændende effekter fra dyr.
12.00:
Safari Simons fødselsdagsshow på Zoofariscenen. OBS. Søndag d. 13. april dog kl. 13.30.
Aktiviteter på enkelte dage:
D. 14. april kl. 13.30:
Sebastian Klein fortæller om verdens klammeste og mærkeligst dyr på ZoofariScenen.
D. 15. og 16. april kl. 13.00:
Jørgen Stendal Mortensen fra Det Flyvende Kuffertcirkus viser og instruerer i legeaktiviteter fra 1930ér på plænen ved Skovbakken.
D. 17 -.21. april kl. 13.30:
Show med naturformidler Mikkel Sortemos på ZoofariScenen.
D. 13. APRIL
10-16:
Ved området omkring Bjørnemanden, kan du se gamle veteranbiler fra Nordjysk Vintage Motorklub.
Du kan møde statister fra Det Hemmelige Teater i 1930ér tøj, og der er fødselsdagskage til de første 500 gæster.
Du kan også besøge udstillingen ”Fra menageri til naturbevarende zoo”, der fortæller om Zoos udvikling fra 1935 til i dag. Udstillingen kan besøges i udstillingsbygningen ved pingvinerne.
10-15:
På plænen ved Skovbakken kan du møde Brovst Rideklub og prøve at ride på kæphest på forhindringsbanen.
11.00:
Borgmester Lasse Frimann Jensen siger tillykke fra ZoofariScenen.
Fødselsdagskoncert for børn med Michael Back og Musikbanditterne
11.00 – 16.00:
I Den Afrikanske Landsby kan du prøve dig selv af i 1930ér legeværkstedet. Du kan gå på stylter, ride på kæphest eller vise dine evner med YoYo.
13.30:
Safari Simons fødselsdagsshow på ZoofariScenen.

Fødselsdagsmenu
I anledningen af fødselsdagen byder vi på retter fra 30’erne, så glæd dig til at nyde traditionelle retter i Restaurant Skovbakken.
Billedet viser den gamle restaurant fra 1950’erne.