Sumpbæver

Sumpbæver

Sumpbæveren lever normalt i par og danner af og til større kolonier. De holder til ved flodbredder, afvandingssystemer, sumpe og søbredder.

Sumpbæveren er tilpasset til livet i vand: dens øjne er placeret højt på hovedet, så den også kan se når den svømmer. Den har svømmehud mellem tæerne og underpelsen er vandafvisende efter indsmøring af olie fra mundkirtlerne.

Bæveren har nemlig to fedtkirtler ved munden, som kan udskille olie. Olien blive først smurt ud på forpoterne og gnides derefter ind i pelsen, så den bliver fedtet og vandafvisende.
Af ovenstående grunde er dyret en god svømmer og kan være neddykket i op til 5 minutter i sin jagt på vandplanter.

Hunnens dievorter er placeret langs siden op mod ryggen, så ungerne lettere kan komme til og endda die, når den svømmer.

Sumpbæveren har lange grove dækhår yderst, som skjuler den bløde fløjlsagtige underpels. Underpelsen kaldes af pelshandlere for Nutria - som også er sumpbæverens øgenavn.

Sumpbæveren sidder ofte og renser sin pels for snavs og parasitter.

  • Udbredelse: Sydamerika
  • Bestand: Blev jaget på grund af dens bløde pels, og var i 1900-tallet tæt på at uddø i naturen. I 1931 blev al jagt midlertidig forbudt og det lykkedes derfor sumpbæveren at overleve. I dag er sumpbæveren meget almindelig.
  • Vægt: 7-9 kilo
  • Kropslængde: 43-64 centimeter. Hanner er større end hunner.
  • Halelængde: 22-43 centimeter
  • Kønsmoden: Fra 6-8-månedersalderen
  • Drægtighed: Cirka 130 dage
  • Antal unger: 3-5 unger pr. kuld. Får op til 3 kuld om året.
  • Føde: Vandplanter, men også bløddyr som snegle og muslinger.
  • Levealder: Cirka fem år eller mindre i naturen.