LUK
RensdyrRangifer tarandus

Udbredelse: Tundra på den Nordlige halvkugle - Canada, Finland, Grønland, Mongoliet, Norge, Rusland og Svalbard
Kropslængde: 120-220 cm.
Skulderhøjde: 90 – 140 cm. I Norden sjældent mere end 120 cm.
Vægt: 90-270 kg. I Norden sjældent mere end 150 kg.
Kønsmoden: 2-3 års alderen.
Drægtighed: 7-8 måneder.
Antal unger: Normalt kun 1.
Føde: Lav, mos, græs og blade.
Levetid: 12-15 år.
Social adfærd: Rensdyr lever i flokke på mindst 20, men ofte op til flere tusinde.
Status: Jagt og ødelæggelse af levesteder har medført nedgang i antallet.

Vidste du at:

  • Rensdyr kaldes også for rener og er nok mest kendt som det dyr, der trækker julemandens slæde. Det er dog et meget vigtigt dyr for samerne og for andre naturfolk forskellige steder i verden, som holder rener for kødets skyld eller for at lave tøj af skindet.
  • Rensdyr ser dårligt, men har derimod en god lugtsans, som de bruger til at finde føde og til at opdage farer.
  • I foråret samles flere rensdyrflokke for at vandre til sommergræsningsområderne. Her kan man se flokke på op til 200.000.
  • Når rensdyr vandrer foregår det i trav og bevæger sig med en gennemsnitshastighed på 30 km/t. En ren, der løber, kan nå op på 60-80 km/t.
  • Rensdyr er dygtige svømmere. Den luftfyldte pels fungerer som svømmevest.
  • Rensdyr kan tåle temperaturer helt ned til minus 40 grader celsius, men tåler varme meget dårligt.
  • Rensdyret er planteæder, men kan for at få et proteintilskud, finde på at dræbe lemminger og æde dem.
  • Rensdyret tilhører hjortefamilien, hvori der findes i alt 36 arter.
  • Både ko og tyr har gevir, hvilket er unikt indenfor hjortene.
  • Rensdyr har brede og flade klove, som funger som snesko.
  • Rensdyret har i benene en sene, som siger klik-lyde, når den går. Disse lyde gør det nemmere for rensdyrene at holde sammen i dårligt vejr.