LUK
Grøn LeguanIguana iguana

Udbredelse: Sydamerikas tropiske regnskov fra Mexico til det sydlige Brasilien og Paraguay. Findes ofte ved vandløb og søer.
Kropslængde: Hannerne kan blive op til 2 meter lange.
Vægt: Op til 4 kg.
Forplantning: Grønne leguaner bliver kønsmodne i 3 års alderen. Efter han og hun har parret sig, lægger hunnen 25-60 æg i en gang, som hun har gravet i jord eller sand. Gangen er mindst 30 cm lang og medvirker til at beskytte æggene samt at holde en konstant temperatur. Når æggene er lagt, dækkes gangen til, og efter ca. 90 dage klækkes de.

Føde: Lever næsten udelukkende af planteføde. Kan dog også tage insekter, fugleæg og fisk.
Zoo-menu: Frugt og grønt, melorme, æg og kattemad.
Levetid: Op til 20 år.
Social adfærd: Lever det meste af sit liv i træerne. Når den ikke leder efter føde, ligger den i træerne og solbader.
Status: Den grønne leguan er ikke truet. I visse områder trues bestandene dog af jagt. Leguanen jages for at blive spist eller solgt som kæledyr.

Vidste du at:

  • Hvis en grøn leguan bliver forstyrret, kan den kaste sig ned fra op til 6 meters højde for at undslippe. Ofte vil den kaste sig ud fra en gren og ned i vandet, hvor den kan holde sig under vandet i flere minutter, indtil faren er overstået.
  • Den grønne leguan er en meget dygtig svømmer.
  • Leguanens kød og æg spises af mange folkeslag i Sydamerika.
  • En voksen grøn leguan har få fjender. Store katte, krokodiller, store kvælerslanger og rovfugle kan dog godt tage voksne leguaner.