LUK
Californisk SøløveZalophus Californianus.

Udbredelse: USAs vestkyst. Der lever også en underart på Galapagos-øerne.
Kropslængde: Hanner op til 2,2 m, hunner op til 1,8 m
Vægt: Hanner 150-300 kg, hunner 50-90 kg
Parringtid: Forår
Kønsmoden: Hanner omkring 5 års alderen, hunner 3 år
Drægtighed: 11-12 måneder
Antal unger: 1

Føde: Fisk, blæksprutter
Levetid: 20-25 år
Soial adfærd: Lever i grupper, er social
Status: Ikke udryddelsestruet

Vidste du at:

  • Søløver hører til øresælsfamilien, som omfatter 14 arter.

  • Den californiske søløve kan opnå en hastighed på 40 km/t, hvilket er hurtigere end nogen anden søløveart.

  • Når søløven svømmer, bruger den forlufferne til at skaffe sig fremdrift og baglufferne til at styre med. Sæler gør det modsat.

  • Søløvens øjne er skabt til det mørke vand. De store øjne bevirker, at søløven kan se i klart vand, og linsen i øjet er kuglerund og kraftigt lysbrydende ligesom hos fiskene. Over vandoverfladen ser søløven dårligst.

  • Søløven hører til vandrovdyrene og deres tandsæt viser deres slægtskab med de landlevende rovdyr. Søløvens forfader har levet oppe på land, men igennem evolutionen er søløven vendt tilbage til havet.

  • Søløvens kindtænder er spidstakkede og beregnet til at fastholde byttet, før det sluges.

  • Søløvens varbørster (følehår på snuden) bruges til at registrere fisk, som svømmer foran søløven.

  • Søløven er i stand til at drikke havvand. For at fjerne de optagne salte, er søløvens nyrer større end de landlevende rovdyr.

  • Californiske søløver er kendte for deres intelligens, legesyghed og støjende ”gøen”

  • Det er vigtigt at træne søløverne i zoo. Dette gøres flere gange dagligt for at berige deres hverdag og udfordre deres intelligens, samt for at kunne håndtere søløverne bedre i forbindelse med daglige tjek og sygdom.

  • Spækhuggere, hajer og mennesker, er søløvens fjender. Mange søløver drukner i fiskenet.