LUK

Fortidens herskere er tilbage – tør du være med?

Tag med på en fantastisk tidsrejse 100 millioner år tilbage til Jura- og Kridttiden, hvor fortidens giganter levede på jorden. 

Find din indre opdagelsesrejsende frem og stå ansigt til ansigt med de fascinerende dinoer i naturlig størrelse.

Kan ses indtil 18. oktober 2020 

Udstillingen er inkluderet i entrébilletten.

EXTINCTION

Vand

Træd indenfor i det forunderlige blå rum. Dyk ned på havets bund og mød den drabelige Mosasaurus i den mystiske undervandsverden.

Jord

Million år gamle hemmeligheder bliver afdækket. Fossile rester af fortiden graves frem. Kig ned i udgravningen og se, hvad jorden gemmer. Du kan også selv være arkæolog og udgrave dinosaurer. 

Liv

Det spirer. Liv opstår og verdens første blomster bryder frem. Planteæderne trives i det frodige landskab. En parasaurolophus har lagt æg, styracosaurusen har fået en lille unge, og den kæmpemæssige brontosaurus rejser sig højt over blomsterfloret.

 

Blod

En kamp på liv og død. Kødet flænses og blodet flyder. De kødædende deinonychos angriber hurtigt og effektivt. Der er ingen nåde, kun de stærkeste overlever.

Ild

Kaos hersker. Lynet har flænget et træ. Meteoren har skåret gennem natten og forvandlet jorden til støv og aske. Den majestætiske T-rex står med blødende sår. Det er den totale destruktion. De sidste livstegn. Der er kun mørke og ødelæggelse tilbage.