English (British) Deutsch

Bag kulisserne

Kom med bag kulisserne i Aalborg Zoo

Få en unik oplevelse helt tæt på Zoo’s dyr.

Du møder dyrepasserne og hører om deres daglige arbejde med dyrene og kommer med, hvor publikum ikke normalt har adgang.

Send en forespørgsel her

Se isbjørnen i øjnene

Kom med dyrepasserne bag kulisserne i isbjørneanlægget. Du kommer helt tæt på dyrene og hører om deres særpræg, og afhængig af deres adfærd på dagen, er der mulighed for at være med til at fodre dyrene.

Varighed ca. 30 min, pris 3000,- kr.

Max 6 deltagere

Mødested: Rovdyrkøkkenet

Klø tapiren på maven

Tapirerne er meget rolige og selskabelige dyr, og de elsker at blive klappet og nusset. Sammen med en dyrepasser kommer du helt tæt på og lærer mere om de særprægede dyr.

Varighed ca. 30 min, pris 2000,- kr.

Max 4 deltagere

Mødested: Indenfor i Sydamerikahuset

Vær med til at fodre pingviner

Pingvinerne i Zoo bliver håndfodret hver dag. På den måde kan dyrepasserne komme tæt på hver fugl og følge med i deres trivsel, og hvor meget de spiser. Dyrepasseren fortæller om pingvinerne og du er med inde i anlægget, når de bliver fodret.

Varighed ca. 30 min, pris 1500,- kr.

Max 1 deltager i anlægget, ellers bliver pingvinerne skræmt.

Mødested: Ved pingvinanlægget

Kom tæt på elefanter

Sammen med vores gæster støtter Aalborg Zoo Projekt Black Mamba, der bekæmper krybskytteri i Sydafrika. Du kommer bag kulisserne i elefanthuset og hører om elefanternes levevilkår og arbejdet med at beskytte dem i naturen. Besøget slutter udenfor ved elefanterne, hvor du sammen med en dyrepasser prøver at fodre elefanterne.

Varighed ca. 30 min, pris 3000,- kr.

Max 6 deltagere

Mødested: Indenfor i elefanthuset

Lær mere om træning af dyr

I Zoo træner vi dyrene efter principperne om positiv forstærkning. Hør hvordan træningen foregår, og hvordan den hjælper dyrene til at have den optimale velfærd. Du møder minigrisen Egon eller et af Zoos andre trænede dyr og lærer om teknikken, så du måske kan bruge dem på dit eget dyr.

Varighed ca. 45 min, pris 4000,- kr.

Max 8 deltagere

Mødested: Ved Skoletjenesten

Aalborg Zoo har 11 ud af de 12 mest populære dyr.

Tak til:

TILMELD NYHEDSBREV?