Lys i mørket

Lys i mørket

11.-12. februar og 18.-26. februar

Glæd dig til en fortryllende lysfejring.

I februar tænder vi LYS I MØRKET og fejrer lyset, livet og solen.
Vi oplyser haven i alle solens strålende farver, så du kan se Zoo i et helt nyt lys og opleve magien i lyset og skyggerne.


Du kan opleve Lys i mørket

  • Den 11.-12. februar
  • Den 18.-26. februar

Alle dage kl. 16-20

Reduceret billetpris fra kl. 16

  • Voksne 135,- kr.
  • Børn 75,- kr.

Du har også adgang med et årskort til Aalborg Zoo

Lys styrer dyrenes forplantning
Uden lys intet liv. Solen lys og energi er forudsætning for næsten alt liv på Jorden. Gennem fotosyntese dannes organiske stoffer og energi, der er grundlaget for næsten alle økosystemer Foråret er den perfekte årstid for dyrene at yngle. Det går mod varmere tider og føden er rigelig og frisk. Når dagene bliver længere og lysere sendes besked til hjernen om at sænke produktionen af melatonin, og det påvirker dyrenes sexlyst. Jo lavere melatonin-niveau, jo større sexdrift, så når foråret kommer med lys og varme bliver dyrene brunstige og parringslystne.

Et naturligt ur
For mennesket fungerer solen som et naturligt ur, der definerer nat og dag og inddeler året, og fixpunkter som jævndøgn, sommer- og vintersolhverv har sammen med årstidernes skiften ført til udviklingen af kalendere og defineret mange af de højtider, vi stadig fejrer i dag.

Solen både gavner og skader
Ultraviolet lys fra solen har antiseptiske egenskaber og kan benyttes til sterilisation af redskaber. I Zoo bruger vi ultraviolet lys til at rense vandet i dyrenes bassiner. Hos mennesket omdannes sollyset til vitamin D og gør os solbrændte, men i for store doser kan det skade og gøre os syge.