Kr. himmelfart - Orangutangdage

Orangutangdage

18. maj - 21. maj

I Aalborg Zoo kan du som det eneste sted i Danmark møde den kritisk truede Borneo-orangutang. Der findes i dag under 50.000 orangutanger på øen Borneo, og bestanden har de seneste år været drastisk faldende. I Kr. himmelfartsferien kan du blive meget klogere på dette fantastiske dyr, og hvilke tiltag vi kan tage for at hjælpe orangutangen i naturen. 

Program

Kl. 10.30-11.30

  • Mød dyrepasserne i køkkenet ved orangutangernes udeanlæg. Her vil de klargøre orangutangernes foder og svare på spørgsmål. 

Kl. 11.00-16.00

  • Besøg Zoos formidlere på torvet ved Tropehuset. Her kan du komme tæt på effekter fra de vilde dyr og blive klogere på mange af de løsninger vi mennesker har kopieret fra dyrene og naturen. 

Kl. 11.00-16.00

På torvet ved orangutanghuset kan du:

  • Få en spændende snak med Aalborg Zoos ansatte og få meget mere viden om den truede orangutang. 
  • Deltage i Den Store Palmeolie Quiz og måske blive den heldige vinder af et årskort til Aalborg Zoo. 

Kl. 11.30

  • Orangutangerne fodres i orangutanganlægget, og dyrepasserne fortæller om orangutangernes hverdag. 

Kl. 13.00-14.00

  • Mød den sjove og underholdende Safari Simon og hans tro følgesvend, orangutangen Pongo, på torvet ved Orangutanghuset.