Foredrag med Mogens Trolle

Foredrag med Mogens Trolle

13. april kl. 18.30

Kom med på en spændende rejse til Asien og Afrika, i selskab med zoolog, pattedyrsforsker, dyrefotograf og forfatter Mogens Trolle. 

Mogens Trolle vandt i 2020 prisen for årets dyreportræt i dyrefotograferingens svar på Oscaruddelingen, Wildlife Photographer of the Year. 

Til foredraget vil Mogens Trolle berette om sine rejser til Asien og Afrika - fra tropisk regnskov til sneklædte bjerge - hvor han mødes ansigt til ansigt med en række af verdens mest fascinerende aber og menneskeaber såsom mandril, næseabe, stumpnæseabe, kostumeabe og orangutang. Og han vil fortælle om, hvad det er, der gør disse primater så specielle og fascinerende. 

Foredraget afholdes d. 13 april kl. 18:30 i Aalborg Zoos auditorium. Indgang ved hovedindgangen.

Billetpris: kr. 100,-

Foredraget varer 2x45 minutter og slutter cirka kl. 20.30

Bag om foredragsholderen

Mogens Trolle har beskæftiget sig med og fotograferet dyr i over 25 år og på alle syv kontinenter.

Efter at have brugt en årrække på pattedyrforskning i Sydamerika blev han dedikeret dyrefotograf og har intensivt fotograferet dyr i Afrika og Asien i over et årti. 

Han har udgivet en stribe dyrebøger, deriblandt Afrikas Dyreliv, Grønlands Dyreliv og Dyrelivet på Galapagos. Hans unikke primatportrætter har opnået opmærksomhed verden over, og inden for det års tid har han haft soloudstillinger i Kina og De Forenede Arabiske Emirater.

De sidste otte år har hans fotografiske fokus været at tage portrætter af vilde primater. Han zoomer ind på disse intelligente væsners ansigtsudtryk og øjne - deraf navnet på hans fotoprojekt, "Øjenkontakt" - for at fange deres unikke personligheder.