Det Flyvende Kuffertcirkus

Det Flyvende Kuffertcirkus

3. og 4. februar kl 11.00 og 13.00

Når Det Flyvende kuffertcirkus optræder på Zoofariscenen, er der garanteret god underholdning, gak og løjer og sære cirkuskunster, som kan imponere enhver. Jørgen og Søren har med rod i den stolte gøglertradition skabt et show, der kan opleves af publikum i alle aldre. De optræder med jonglering, balance, ethjulede cykler, en lille smule magi og en god portion nordjysk humor. 

Efter hver forestilling kan børn og voksne få lov til at prøve kræfter med cirkusgrejet, hvor bolde, kegler, ringe og ethjulede cykler bliver lagt frem. Her er der garanti for udfordringer, sved på panden og et godt grin.