English (British) Deutsch

Vandringsmønstre, migrationshastigheder og prædationstryk hos snæbel populationen i Vidåsystemet

Morten Hertz
Studerende, Aalborg Universitet

Abstract
Snæblen, Coregonus oxyrinchus, har tidligere været på kanten af udryddelse og er den dag idag stadigvæk blandt de mest truede fiskearter i Europa. Snæblen er både rødlistet i Danmark og opført i Bernkonventionen. Vigtigst er måske at den er en af de få danske arter som er opført som prioriteret art i EF-habitatdirektivet. Derfor er bevarelsen af arten ikke blot et nationalt, men et internationalt anliggende. Allerede i 1980’erne begyndte man at udsætte snæbel yngel, men på trods af det høje antal udsætninger, blev antallet af snæbel i vandløbene ved med at dale. 
I 2003 offentliggjordes en forvaltningsplan og i 2005 indledte Naturstyrelsen ’Snæbelprojektet’, med støtte fra EU-life fonden. Siden er der lavet talrige indgreb for at forbedre leve- og vandringsvilkårene for snæblen. Heriblandt er genslyngning af vandløb, fjernelse af eventuelle barrierer for snæblens årlige vandring op gennem vandløbene samt forbedringer af gyde- og opvækstforholdende for fisken.

På trods af de mange tiltag, foretaget i fem forskellige å-systemer, er det kun i Vidåsystemet at man har set succesfuld gydning. Hvorfor det netop er i Vidå systemet, at gydning ser ud til at lykkes jævnligt vides ikke. Dog har et 8. semesters projekt fra AAU, , i år påpeget en mulig betydning af den indskudte sø, Nørresø, som et opvækstområde for snæbelyngel. Her blev det desuden understreget at Nørresø muligvis forhindrer at  yngel, der endnu ikke er stand til at osmoregulere, skylles ud i Vadehavet og dør som en følge af den store salinitetsændring.
Det er samtidig ikke sikkert at tilstedeværelsen af indskudte søer, ubetinget er en positiv faktor for snæblen. Forskere har før set voksne laksefisk blive fanget i indskudte søer, fordi de ikke er i stand til at finde ud.
Samtidig har samme 8. semesters projekt, via populations viabillitets analyse , påpeget betydningen af viden om demografiske parametre hos Vidå populationen af snæbel. Det er afgørende at kunne komme med realitiske bud på en populations fremtidige udvikling når den forvaltes. Projektet fremhæver også individer der ser ud til at være ofre for prædation af skarv og dette kan fastslåes ved et sammenhold med hydrofon data. Dette foregående projekt havde ikke været muligt uden bidraget fra Aalborg Zoo Conservation foundation.
En dybere forståelse af snæblens vandringsmønstre, migrationshastigheder, ophold og et eventuelt prædationstryk er essientielt, da information om disse parametre kan supplere den sparsomme viden der i forvejen findes om snæblen og dermed forhåbentlig bidrage til et bedre indblik i populationen og eventuelle succeskriterier for den videre forvaltning af arten.

Formål med specialet:
Danmark har sammen med EU-life brugt mange resurser på at skabe gunstige betingelser for snæblen, men flere populations estimater tyder på at der ikke er mere end omkring 4300 snæbel tilbage i Vidå populationen. Nogle forskere estimerer antallet af individer som værerende stabilt, mens andre vurderer at antallet af snæbel er faldende. Igennem specialet forsøges det at etablere tidspunkter for snæblens migration fra Vadehavet og op igennem Vidåsystemet. Man har indtil videre kun formodede migrationstidspunkter, så derfor er disse vigtige at få be- eller afkræftet. Derudover vil data indsamles om enkelte individers færden og ophold ved hjælp af 18 allerede udsatte akustiske hydrofoner (Vemco VR2W), se figur 1. I alt er der i samarbejde med Naturstyrelsen og DTU Aqua mærket 78 individer, som hver især har fået indopereret et akustisk transmitter tag med et særskilt ID.
Data indsamlet fra de udsatte akustiske hydrofoner vil, udover at præcisere vandringstidspunkter for snæbel populationen i Vidåen, være anvendelige til flere formål. Data vil bruges til at analysere migrationshastigheder for de enkelte individer. Disse vil give klare indikationer for vigtige opholdsområder, eventuelle fourareringsområder samt et generelt indblik i hvor lang tid vandringen tager for de enkelte individer. Til sidst vil hydrofon data anvendes til at vurdere dødeligheden hos individer efter gydning. Dette er særligt interessant da den årlige dødelighed blandt voksne individer af flere vurderes til at være ganske lav, nemlig omkring 20 %. Sidst men ikke mindst, vil det være muligt at estimere hvor lang tid individer i gennemsnit bruger på at restituere i å-systemet efter gydning. En længere restitutionsperiode, i bestemte dele af åen kan måske afsløre nøgleområder i å systemet, som indtil nu har været ukendte.
Der vil lægges stor vægt på at vurdere det gennemsnitlige ophold i de forskellige dele af Vidå-systemet, med henblik på at eventuelle nøgleområder kan afgrænses og senere undersøges for betydningsfulde biologiske, fysiske eller kemiske parametre. På denne måde kan data fra dette projekt danne fundament for flere dybdegående undersøgelser af snæblens biologi i fremtiden.
Der er observeret skarv i og omkring Vidåsystemet og da skarv tidligere har gjort store indhug i bestande af laksefisk, eksempelvis i Skjern Å, vil det også undersøges om indsamlet data kan anvendes til afgøre om fuglen yder et prædationstryk på Vidå populationen af snæbel. Dette kan rent praktisk lade sig gøre takket være supplerende tracking med manuel tracker, der kan afgøre om et tagget individ har bevæget sig forbi hydrofoner, ovenvande.


 

Aalborg Zoo har 11 ud af de 12 mest populære dyr.

Tak til:

TILMELD NYHEDSBREV?