English (British) Deutsch

Specialeprojekt om fødegrundlag samt saltvandstolerance hos den truede snæbel (Coregonus oxyrinchus)

Søren Nøhr Thomsen
Studerende, Aalborg Universitet 

Teknisk-naturvidenskabeligt fakultet på Aalborg Universitet i samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Der samarbejdes yderligere også med University of Porto, Portugal og DTU Aqua. 

Baggrund for specialet

Snæblen eller på latin Coregonus oxyrinchus er et symbol for Vadehavets unikke natur og dyreliv og intet andet sted i verden findes denne art, hvilket gør snæblen til en vigtig del af Danmark og resten af verdens naturarv. Snæblen har tidligere været udbredt i hele Vadehavsregionen, men overfiskning, forurening og ødelæggelse af gyde- og opvækstområder førte til en markant nedgang for arten tilbage i 1970’erne og 80’erne, hvilket har ført til at den eneste tilbageværende bestand af snæblen findes i Vidåen i det sydlige Jylland nær Tønder i Danmark. 
Snæblen er listet som sårbar på Danmarks rødliste og opført i Bernkonventionen der har til formål at beskytte europæiske dyr og planter. 

Snæblen tilhører familien af laksefisk og er nært beslægtet med helten (Coregonus lavaretus). Snæblen tilbringer sit voksenliv i Vadehavet og muligvis i Nordsøen, men trækker op i åerne i november og december for at gyde. Ynglen bliver i åerne indtil maj, hvor de ved en længde på 30-40 mm vandrer ud i Vadehavet. 
Snæblen er særlig unik blandt heltfiskene på grund af dens evne til veksle mellem det ferske vand i åen og den høje saltholdighed i Vadehavet. 

På trods af at der igennem en årrække har der været mange tiltag for at redde arten fra udryddelse vides der stadig meget lidt om snæblens biologi og færden. Af tiltag kan nævnes udsætning af yngel, hvilket har været med til at sikre at snæblen i dag kan findes i Vidåen, Ribe Å samt enkelte tyske floder. Disse stammer alle fra den oprindeligt overlevende bestand i Vidåen. 

Trods en høj prioritering hvad angår beskyttelse er den tilgængelige viden omkring snæblen stadigvæk begrænset. Denne mangel på viden er med til at besværliggøre en optimal forvaltning af arten, hvilket medfører at vigtige beslutninger ofte træffes på et utilstrækkelig vidensgrundlag. 
F.eks. kendes der  intet til de voksne fisks fouragering og fødesammensætning hverken i Vadehavet eller under de voksne fisks ophold i åerne under gydning. Det vides heller ikke om vandløbene spiller en afgørende rolle i forhold til genvinding  af deres huld efter overstået gydning eller om de slet ikke fouragerer i ferskvand. Det vides heller ikke om snæblen er så tolerant overfor forskellige saltholdigheder, som det antages, eller om snæblen primært forekommer i områder, hvor saltholdigheden er lavere end i selve Vadehavet. 
Derfor vil det være relevant at undersøge om det er fysiologisk stressende for snæblen at opholde sig i ferskvand under gydning. 

Projektets formål
Selve formålet med udførelsen af specialet er sikring af levedygtige bestande af snæbel gennem en forbedring af forvaltningen af arten. Dette skal gøres gennem en opnåelse af ny viden om de voksne snæblers fødegrundlag og plads i økosystemet samt gennem undersøgelser af snæblens fysiologiske evne til at vandre mellem ferskvand og saltvand. 

Mere specifikt kan projektet inddeles i fire punkter for at afdække det ovennævnte formål

1)    Afgøre om de voksne snæbler søger føde nær bunden eller oppe i vandsøjlen i perioden hvor de opholder sig i Vadehavet.
2)    Belyse de trofiske niveauer snæblen udnytter som fødegrundlag og hvilken plads snæblen udgør i Vadehavets økosystem. 
3)    Undersøge om vandløbene har betydning for de voksne snæblers restituering efter endt gydning
4)    Belyse snæblens fysiologiske tilpasning til forskellige saltholdigheder. 

Disse aspekter af snæblens biologi undersøges ved hjælp af udtagning af blodprøver. Disse undersøges ved hjælp af Stable Isotope Analyses samt gennem måling af kortisol og osmolalitet. Derudover foretages der gælleklip fra fiskene. Disse undersøges for Na+/K+ ATPase.

Selve projektet baseres på analyser af blodprøver og gælleklip indsamlet fra snæbler i Vidå og helt fanget i Ringkøbing Fjord samt i Flydersø eller Ring sø. 
Bestandene af helt inddrages som referencer for at sætte resultaterne opnået fra snæblerne i perspektiv samt for at vurdere snæblens fysiologiske kapacitet. Metoden med blodprøvetagning samt gælleprøver er en alment accepteret metode der kan foretages uden at give fisken varige men. 
For at danne overblik over snæblens fødegrundlag og placering i Vadehavets økosystem udtages der i alt 50 blodprøver fra snæbler fanget i Vidåen i november og december, hvor fiskene trækker op for at gyde og igen i marts og april, hvor fiskene igen vandrer ud i Vadehavet. 
Fødegrundlaget vurderes ud fra såkaldte Stable Isotope Analyses og snæblens evne til at tåle høje saltholdigheder testes ved målinger af henholdsvis Na+/K+ ATPase aktivitet, osmolalitet og kortisol koncentration. Som referencemateriale analyseres der 50 helt fra Ringkøbing Fjord og 50 helt fra Flyndersø eller Ring Sø for Na+/K+ ATPase aktivitet, osmolalitet og kortisol.

Projektets resultater

Projektet forventes at resultere i en øget viden om snæblen og dens biologi til stor gavn for beskyttelse og videre forvaltning. Specialet skal være med til at belyse snæblens fødegrundlag og plads i Vadehavets økosystem. Resultaterne vil blive offentliggjort på Fiskeri og Søfartsmuseets hjemmeside og i en populærvidenskabelig artikel samt i et peer reviewed videnskabeligt tidsskrift og resultaterne vil ligeledes blive gjort tilgængelige for forvaltningen.  


Projektet forløber fra. 1 september 2015 til 1. september 2016. For yderligere uddybning af projektet kontakt da Søren Nøhr Thomsen på snth11@student.aau.dk eller på 40733799. 

Lasse Fast Jensen, Inspektør ved Esbjerg Fiskeri og Søfartsmuseum lfj@fimus.dk er ekstern vejleder på projektet.
 

Aalborg Zoo har 11 ud af de 12 mest populære dyr.

Tak til:

TILMELD NYHEDSBREV?