Vortesvinet har fået sit navn fra de bruskagtige vortelignende udvækster, der stikker ud på begge sider af hovedet.
Man ved ikke med sikkerhed, hvilken funktion vorterne har. En forklaring kan være at de bruges som våben eller som forsvar mod andre vortesvin. Vorterne beskytter måske øjnene, når vortesvinene kæmper mod hinanden.
Vortesvin flygter dog hellere fra en rovdyr end tager kampen op mod dem. De er dog kendte for frygtløst at forsvare deres familie.
Dyrene holder sammen i familiegrupper, som består af hunner med unger. Hanner kan søge sammen i ungkarlegrupper, men lever ellers alene og opsøger kun hunnerne for at parre sig med dem.
Vortesvinet føder normalt sine unger i en hule.
Vortesvinet har et dårligt syn, men til gengæld en god lugtesans og en skarp hørelse. Det kan løbe 50 kilometer i timen, og halen, som er på op mod 45 centimeter, holdes oprejst, når det løber. Vortesvin har ikke svedkirtler og ruller sig derfor i mudder for at holde sig nedkølet.
Dyret er som regel dagsaktiv, men kan til tider søge føde om natten.