En kort (rute)

Fossa

Denne tur vil tage dig rundt til udvalgte oplevelser i Aalborg Zoo (Varighed 1-1½ time) Følg evt. med på Zoo's kort i et nyt vindue.

Når du er kommet igennem indgangen tager du stien til højre og kommer til den nye fritflyvningsvoliere. Fra huset i volieren har du et godt indkig uden nogen form for barriere mellem dig og fuglene.

Så snart du kommer ud fra huset igen, møder du fossaen, som er madagaskars største rovdyr. Fortsæt ad stien og du kommer til chimpanse anlægget, hvor menneskeaberne kan ses i deres udendørs anlæg. Er dyrene ikke ude, kan de ses indenfor i huset bag ved anlægget.

Løvehan

Fortsæt ad stien til zoos Bistro. Herefter kommer du til rensdyrene og lige herefter ligger isbjørneanlægget. som er bygget i 1999 og stadig hører til blandt de bedste isbjørneanlæg i verden.

Efter isbjørne kommer du til leopard, tiger og løve, som er de tre store katte, Aalborg Zoo kan fremvise. Hvis dyrene ikke er ude, kan de ses inde. Her går du ned mellem isbjørne og leopardanlæg og kommer om bagved de store katte. 

Når du har passeret løvernes anlæg, kommer du til de afrikanske elefanter, som Aalborg Zoo er ene om at kunne vise i Danmark. Er elefanterne ikke ude, kan de opleves inde i elefanthuset.  Følger du stien til venstre, kommer du til Den Afrikanske Landsby, som er det største projekt i zoos historie. Landsbyen indeholder en stor stald til savanne dyrene og et 14 meter højt baobabtræ, hvor du på en sjov måde kan lære mere om dette mærkelige træ. Du kan også se dværgflodhestene i deres tropiske anlæg. I Landsbyen møder du også boergeder, som meget gerne vil klappes.

Søløvehannen Oscar og LauraFra boergederne forlader du landsbyen og kommer til pingvin og søløve, hvor der dagligt er meget underholdende og lærerige fodringer. Herfra går du igen ned til vejen ved udstillingsbygningen og går ned mod skoletjenesten, som hvert år underviser mange skolebørn og derfor ikke er åben for havens publikum. Ved skoletjenesten tager du stien til venstre ned mod legepladsen. Her går du til højre op mod bavianernes anlæg. Fortsæt mod udgangen og det sidste stop bliver det sydamerikanske tropehus. Herinde fortælles historien om det naturbevaringsprojekt, som Aalborg Zoo sammen med Payaminoindianerne har startet (se mere om projektet her). I dette hus kan ses edderkopaber, myresluger, bæltedyr og lavlandstapir. Der kan også opleves fritgående leguaner og papegøjer.

God tur i Aalborg Zoo, hvor personalet står klar til at give dig mange gode oplevelser. Personalet vil meget gerne spørges og fortælle om livet i zoo, og om de dyr de passer.

 

 

 
 
 

Se et udvalg af Zoo's mange dyreunger